Artikel top billede

Derfor bliver 2010 et godt år for pc-markedet

Vi kan forvente massive vækstrater.

Computerworld News Service: Efter et meget stærkt første kvartal forventes det globale pc-salg at få en samlet vækst på næsten 20 procent i 2010, vurderer analysefirmaet IDC.

Det globale pc-salg i årets første tre måneder lå 27,1 procent højere end i første kvartal 2009, oplyser IDC.

Analysefirmaet tilføjer, at det ligeledes forventer en stærk vækst - men dog en smule mindre end i først kvartal - i resten af året, hvor det globale pc-salg vurderes til at stige 19,8 procent i forhold til 2009.

Tiltrængt løft

IDC bemærker, at en lettelse af de økonomiske bekymringer sammen med fornyet købelyst hos både forbrugere og erhverv giver pc-branchen et meget tiltrængt løft.

Og selv om væksten i det tidligere så hastigt stigende netbookmarked aftager, så er der kommet fornyet styrke i desktopmarkedet, hvor dette segment har haft sin første årlige vækst siden andet kvartal 2008.

"Udover at markedet fortsætter sin bedring, vil 2010 blive et år med nye formuleringer af, hvad pc-oplevelsen består af," skriver Jay Chou, der er analytiker hos IDC, i en pressemeddelelse.

"Nye enheder såsom e-bogslæsere og medietablets vil udgøre udfordringer, der bryder med de konventionelle brugsmodeller samtidig med at åbne for spændende muligheder i forbruger- og mobile erhvervssegmenter.

"Udover ren regnekraft så vil pc'ens værdi i stigende grad måles på, hvor fleksibelt den kan imødekomme efterspørgslen på oprettelse og forbrug af indhold samtidig med at opnå en optimal mobilitet," tilføjer han.

Mere optimisme - og det breder sig

IDC er ikke den eneste med optimistiske prognoser for 2010.

I sidste måned rapporterede analysefirmaet Gartner en forventning om, at det globale pc-salg i 2010 vil nå op på 376,7 millioner enheder, hvilket i givet fald vil være en stigning på 22 procent i forhold til de 308,3 millioner enheder, der blev solgt sidste år.

Gartner vurderer også, at det globale pc-forbrug i 2010 vil nå op på 1.482,33 milliarder kroner i 2010, hvilket vil være en stigning på 12 procent i forhold til 2009.

Salget af mainstream-bærbare vil ifølge IDC være den primære årsag til bedringen i markedet for både forbruger- og erhvervssegmenterne. De bærbare pc'er vurderes til at udgøre 70 procent af det samlede pc-salg i 2012.

IDC's tal stemmer også godt overens med en prognose fra analysefirmaet iSuppli. Tidligere på måneden rapporterede iSuppli, at det globale pc-salg oplevede en rekordhøj vækst i årets første kvartal.

Drevet frem af et stærkt salg i de asiatiske markeder voksede det globale pc-marked ifølge iSuppli med hele 22,7 procent i første kvartal, hvilket er den højeste kvartalsmæssige vækst i forhold til samme periode året før, som analysefirmaet nogensinde har registreret.

Salget i første kvartal nåede sammenlagt op på 81,5 millioner enheder. I samme periode i 2009 blev der til sammenligning kun solgt 66,5 millioner enheder, bemærker iSuppli.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere