Artikel top billede

"KMD lagde en release på med masser af fejl"

KMD Opera-systemet har voldt hovedbrud i flere kommuner i årevis. Kolding Kommune har måttet kæmpe med problemer i 2010.

Valget af KMD Opera er ikke bare gået hen og blevet en hovedpine for flere kommuner, fordi de ikke er gået i udbud, da de anskaffede sig systemet.

Så sent som foråret 2010 har brugere i Kolding Kommune, der dog var i udbud med deres it-kontrakt på området, været frustreret over ibrugtagen af systemet.

Således oplyser Kolding Kommune til Computerworld:

"Frustrationen ved brugerne af KMD Opera var stor i efteråret 2009, idet vi var nye brugere og KMD lagde en release på med masser af fejl, og det var nogle af de fejl, der først ville blive rettet med næste release i marts 2010," skriver økonomisk og juridisk konsulent Merethe Laursen til Computerworld.

Efter nogen tovtrækkeri sender kommuner yderligere information om problemerne. Herunder to mødereferater fra møder med KMD.

Her fremgår det af et referat fra et møde den 20. april 2010 under overskriften "KMD har nogle udfordringer...":

"KMD har den sidste tid (1-2 år) været nødsaget til at bruge al udviklingstid på lovbundne ændringer. Afsluttende med stor release den 26. april vedr. ny match model udsendt fra AMS."

"Når denne release er udsendt vendes blikket imidlertid igen på udbedring af fejl og mangler, og "stabiliseringsplan" er udarbejdet. Der er fokus på og viden om, at det er nødvendigt med "stabilisering" af det eksisterende system," står der i referatet.

Flere it-problemer hos jobcentre

Jobcenter-løsningen fra KMD har givet hovedbrud igennem flere år ude hos brugerne i andre kommuner.

KMD beskriver således på sin egen hjemmeside, at selskabet havde en "en række opstartsproblemer i 2007" og at første halvår af 2008 blev "benyttet til fejlretning og kvalitetssikring."

"Problemet er, at programmerne ikke kommunikerer med hinanden. Nogle har købt et meget dyrt system, KMD Opera , der skulle løse nogle af de her problemer, men det program virker heller ikke. Der er gode takter, men de kan ikke regne med, at det virker, eller at det er oppe," sagde næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post til Version2 i 2007

Og i 2008 lød fremtidsudsigterne heller ikke for lyse. En ny opdatering vil ikke afhjælpe problemerne, ifølge Helsingør Kommune.

I 2009 havde Kolding Kommune også frustrationer med deres KMD Opera-system.

Og i juni 2010 fik en opgradering af KMD Opera i en helt tredje kommune den tvivlsomme ære, at være skyld i, at cirka 8.000 kontanthjælpsmodtagere måtte ind forbi igen, skrev avisen.dk.

Dog oplyser KMD, at fejlen blev rettet umiddelbart efter, at den blev indrapporteret.

Koldings ledelse

Af møderefaraterne mellem KMD og Kolding Kommune fremgår det, at ikke blot KMD tilsyndeladende har klokket i det.

I hvert fald påpeger KMD under møderne, at "der mangler fælles ledelsesmæssig "fodslag"" i Kolding Kommune.

"KMD Opera er et redskab til understøttelse af sagsbehandlingen i mange afdelinger og mange af arbejdsopgaverne i KMD Opera har snitflader til flere afdelinger."

"Det er derfor vigtigt, at ledelsebeslutningerne foretages i enighed eller samråd de berørte afdelinger imellem, da beslutninger i en afdeling kan have afleds effekt i en anden afdeling, osv.," står der i et mødereferat.

Læs KMD og Kolding Kommunes reaktion på problemerne med KMD Opera senere her på cw.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere