Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

Apple sniger sikkerhedsfil ud til Snow Leopard

Den første opdatering i 10 måneder af den indbyggede antivirussoftware i Mac OS X 10.6 tilføjer en tredje trojaner-signatur.

Computerworld News Service: 10 måneder efter introduktionen af grundlæggende sikkerhedssoftware i Snow Leopard tilføjer Apple en signatur af et tredje stykke malware, påpeger sikkerhedseksperter.

Den britiske leverandør af antivirussoftware Sophos og det amerikanske Mac-sikkerhedsfirma Intego oplyser, at opdateringen til Mac OS X 10.6.4, som Apple udgav for en uge siden, inkluderer en opdatering til Snow Leopards indbyggede sikkerhedssoftware, XProtect.

Denne funktion så dagens lys i august 2009 med lanceringen af Apples styresystem Mac OS X 10.6 med kodenavnet Snow Leopard.

Skanningssignatur

På daværende tidspunkt inkluderede Apple kun detektion af to stykker malware, trojanske heste som af Symantec kaldes 'RSPlug.a' og 'Iservice'.

Opdateringen til version 10.6.4 tilføjer en skanningssignatur til endnu en trojaner, som Symantec har kaldt 'HellRTS'.

Sophos kalder den samme trojaner for 'OSX/Pinhead-B' og har ligesom Symantec beskyttet mod denne malware siden april.

Hackere har ifølge Sophos camoufleret truslen som Apples egen fotosoftware, iPhoto, der er installeret på alle nye Macs.

Bagdør i styresystemet

Hackerne forsøger på denne måde at narre brugerne til at installere malwaren, der åbner en såkaldt bagdør i styresystemet.

Apple dokumenterer ikke denne ændring i XProtects signaturliste i udgivelsesnoterne til Mac OS X 10.6.4, hvilket Graham Cluley fra Sophos finder besynderligt.

"Det er spørgsmålet, om Apple går stille med dørene angående en sikkerhedsopdatering som denne til opdagelse af malware … af hensyn til marketing," spekulerer Cluley, der er senior teknologi-konsulent hos Sophos, i et indlæg på virksomhedens blog.

Computerworlds amerikanske søstermedie bekræfter, at XProtect nu beskytter mod HellRTS.

Ikke overraskende affejer både Sophos og Intego - der begge sælger sikkerhedssoftware til Mac - opdateringen som sikkerhedsmæssigt ubetydelig.

"Selvom jeg byder det velkomment, at Apple gør noget for at reducere malware-problemet på Mac OS X, så anser jeg det ikke for at kunne gøre det ud for reel antivirussoftware," fastslår Cluley.

"Nu beskytter Apples antimalware-funktion altså mod tre typer malware," skriver Intego på sit website. "Integos VirusBarrier X6 beskytter mod al kendt malware på Mac."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering