Artikel top billede

Lars Monrad-Gylling: Derfor går jeg

Interview: "Det er så udramatisk og elementært, som det egentlig kan være," siger Lars Monrad-Gylling om sit stop som formand for IT-Branchen.

Læs også: Eksperter: Derfor trækker Monrad-Gylling sig.

KMD's administrerende direktør Lars Monrad-Gylling afviser alle spekulationer om, at hans exit som formand fra IT-Branchen skulle hænge sammen med de betændte sager, som KMD er involveret i.

"Det er så udramatisk og elementært, som det egentlig kan være," siger Lars Monrad-Gylling om beslutningen, der har været længe undervejs.

I virkeligheden har det været undervejs i næsten to år, forklarer han.

"Efter jeg havde siddet en fem års tid som formand, startede med at tale med Jakob Lyngsøe (tidligere direktør for IT-Branchen, red.) om, hvordan og hvorledes i perioden efter mit formandsskab," siger Lars Monrad-Gylling.

Det nåede de imidlertid ikke så langt med, da Jakob Lyngøe pludselig gik bort, forklarer Lars Monrad-Gylling.

"Og så synes jeg, at det var min opgave at bringe foreningen videre og få kørt en ny direktør ind," siger Lars Monrad-Gylling.

Ændringer i efteråret

Han forklarer, at der til efteråret sker ændringer af ledelsestrukturen i foreningen, og en ny strategi kommer på plads. Samtidig har den nye direktør allerede allerede fået en del erfaring.

I efteråret skal en ny bestyrelse således konstitueres.

"Derfor er det et naturligt tidspunkt at stoppe," siger Lars Monrad-Gylling, der sidder som formand frem til, at en afløser er fundet.

Han afviser samtidig, at de betændte sager, hvor 29 kommuner har tegnet ulovlige kontrakter med it-giganten, og to topembedsmænd er blevet sendt hjem, skulle spille ind.

Heller ikke det faktum, at KMD rådgav en kommune til ikke at gå i udbud, eller at en igangværende undersøgelse af KMD af Konkurrencestyrelsen har spillet en rolle.

Tilgængæld har sagerne udløst intern kritik fra medlemmer af IT-Branchen op til formandens genvalg for blot tre måneder siden.

"Hvis jeg skulle have reageret på kritikken... Da kritikken var aller størst i marts, blev jeg faktisk genvalgt uden modkandidater," siger Lars Monrad-Gylling og afviser, at den interne kritik skulle have spillet ind på beslutningen.

Intet ledelsestomrum

Formanden afviser samtidig kritik af, at der skulle blive et ledelsestomrum, som eksperter har påpeget risikoen for.

Lars Monrad-Gylling afviser, at der kommer til at gå mange måneder, før en ny formand er på plads.

"Der bliver en helt normal valgproces om et kvartals tid," siger Lars Monrad-Gylling.

Han kan dog ikke sige præcis, hvornår den nye formand vil sætte sig i stolen.

Har du gjort dig tanker om, hvem der skal efterfølge dig?

"Jo, det har jeg. Jeg kan selvfølgelig komme i tanke om nogle, der er mere egnet end andre. Men nu må den demokratiske proces rulle. Og det er i virkeligheden også derfor, jeg melder ud nu," siger han.

Læs også: Eksperter: Derfor trækker Monrad-Gylling sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere