DanID tager sig betalt med en milliard kroner for at drive og udvikle den nye digitale signatur, NemID, i fem år.
Regningen bliver delt mellem staten (IT- og Telestyrelsen), bank-sektoren og de virksomheder, der vælger at anvende løsningen.
Heraf betaler IT- og Teletyrelsen 205 millioner kroner over de næste fem år.
Men hvis processen ikke kommer til at foregå så smertefrit, som DanID's direktør Johnny Bennedsen forventer, kan det gå hen og blive dyrt for DanID.
Mange milepæle
IT- og Telestyrelsen oplyser, at kontrakten, der er indgået mellem styrelsen og DanID, indeholder en lang række målsætninger og milepæle, der skal være nået.
Ellers skal DanID, som det er kutyme i den slags projekter, betale en bod.
Johnny Bennedsen, som er administrerende direktør for den PBS-ejede virksomhed DanID, der driver NemID-projektet. bekræfter, at der allerede er blevet betalt en bod i forbindelse med de første forsinkelser, som projektet løb ind i.
"Det er klart, at vi har afklaret den forsinkelse med IT- og Telestyrelsen, og der er sket en afregning, som vi har været forpligtet til i henhold til kontrakten," siger Jonny Bennedsen.
Han vil ikke sætte tal på, hvor stor en afregning, der har været tale om.
Krav om oppetider
Ifølge Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen indeholder kontrakten desuden en række krav om systemets oppetider og svartider.
Kravene skal være med til at holde DanID til ilden og dermed forhindre nedbrud, der eksempelvis kan forekomme i forbindelse med overbelastninger af systemet.
Kontrakten indeholder desuden et krav om, at løsningen skal være udbredt til omkring tre millioner danskere i 2015, men som bekendt forventer DanID allerede at indfri det krav ved udgangen 2010.
Boden vil blive fratrukket de årlige udgifter på 31 millioner kroner, som IT- og Telestyrelsen betaler i drift til NemID.
Størrelsen på boden varierer, afhængigt af det eventuelle kontraktbruds karakter, men ifølge Palle H. Sørensen vil boden dog aldrig kunne overstige driftsomkostningerne.