Læs også: Nu rammer et af Danmarks største it-projekter dig.
Syv år efter Danmark fik den første digitale signatur, skal alting laves om.
Fremtidens enormt vigtige digitale adgangsvej bliver baseret på et krøllet papkort i din tegnebog. Og det er der rigtig god grund til.
Skal den offentlige sektor for alvor lykkes med digitalisering af de borgerrettede tjenester på nettet, er der akut brug for et langt stærkere incitament, som kan trække danskerne til det digitale trug.
Vi har brug for en signaturløsning, som danskerne både kan og vil anvende.
Langt fra gennembruddet
Den har vi ikke i dag, hvor den digitale signatur, trods syv år i markedet, slet ikke er i nærheden af gennembruddet som danskernes foretrukne adgangsløsning.
Tallene taler for sig selv: Signaturen findes i dag i knap 1,3 millioner eksemplarer og kan bruges på i alt blot 284 digitale tjenester - alt inklusive, altså både offentlige og private virksomheder med de offentlige tjenester som den klare hovedbestanddel.
Det er slet ikke nok til at skabe momentum. Hvem gider anskaffe en digital signatur, der er relativt kompliceret, for et eller to årlige besøg på et offentligt site?
Hertil kommer, at det flyder med alternative løsninger - log-in-løsninger, portaler, signaturer, pinkoder, brugernavn/password, tastselv-koder - til både offentlige myndigheder og private virksomheder.
Kun hver femte dansker
Skat er et godt eksempel på den digitale signaturs manglende nødvendighed for danskeren: Kun hver femte af de 3,2 millioner danskere, der i 2009 loggede ind på Skats hjemmeside, anvendte den digitale signatur, mens resten anvendte Skats alternative adgangsveje.
Nu prøver det offentlige igen med en ny løsning, der om en uges tid ser dagens lys efter mange måneders forsinkelse.
NemID skal forsøge at samle op, hvor den digitale signatur har sluppet.
Det sker med et nyt fokus, hvor man forsøger at indarbejde de ting, som man har lært af det fejlslagne projekt med den digitale signatur.
Man vil kort og godt undgå at tabe muligheden for en samlet signatur-løsning til danskerne på gulvet igen.
Læs også: Nu rammer et af Danmarks største it-projekter dig.
Her er killer applikationen - og den knaldende pisk
Læs også: Nu rammer et af Danmarks største it-projekter dig.
Modellen er både en teknologisk forsimplet udgave, som alle danskere formodentlig kan finde ud af, en knaldende pisk, der skal gøre den nye signatur nødvendig for danskeren, og en saftig gulerod - en killer-applikation - der gør det helt naturligt at bruge den nye signatur så regelmæssigt, at kendskabet til den bibeholdes.
Fra 1. august 2011 vil danskerne således alene kunne logge sig på de offentlige myndigheders løsninger med den nye NemID.
Og samtidig bliver NemID sendt ud i samfundet med den killer-applikation, bankerne har peget på hele tiden, nemlig netbankerne, som mere end tre millioner danskere anvender regelmæssigt.
Det primære argument
Denne udbredelse var bankernes primære argument, da de forsøgte at sætte sig på den digitale signatur i 2003.
Men dengang blev de affejet af en ængstelig videnskabsminister, Helge Sander (V), der fandt et scenarie, hvor bankerne kom til at sidde på adgangskortet til det offentlige, helt uspiselig.
Derfor fik TDC opgaven med at forsyne danskerne med den digitale signatur.
I dag må vi konkludere, at bankerne vandt slaget, fordi de sidder med et trumfkort, som ingen kan matche:
Momentum, kendskab og tilbagevendende brugere, som er helt afgørende faktorer, hvis en fælles adgangsløsning skal have en fremtid, så flere danskere kan blive mere fortrolige med at bruge det stigende antal offentlige selvbetjeningsløsninger på nettet.
Og det skal de.
Det offentlige er dybt afhængig af øget it-effektivisering i de kommende år, og her er den digitale signatur en vigtig nøgle, som man ikke igen må tabe på gulvet.
Læs også: Nu rammer et af Danmarks største it-projekter dig.