Artikel top billede

Bill Gates til rigmænd: Giv dog jeres penge væk

Bill Gates kaster sig ud i kampen for at få andre rigmænd til at forære deres penge væk.

Opråb til alle milliardærer. To af verdens rigeste mænd, Microsoft-mangemilliardær Bill Gates og superinvestoren Warren Buffet, vil have andre hysterisk rige personer til at følge deres eksempel og give deres formue væk.

De to venner - der er de to rigeste mennesker i USA - opfordrer alle rigmænd til at donere mindst halvdelen af deres formue til velgørenhed.

Bill Gates afsluttede i 2008 sine gradvise tilbagetrækning som topchef i Microsoft for at hellige sig arbejdet med sin og hustruen Melindas velgørende fond, The Bill And Melinda Gates Foundation.

Denne fond har i mange år været blandt verdens største velgørende fonde.

Målet er at give langt det meste af Bill Gates enorme formue væk. Han har tidligere sagt, at hans og Melindas børn hver skal arve 10 millioner dollar - nok til at sikre et godt liv, hvis de behandles ansvarligt, lidt nok til at solde væk hurtigt, hvis de behandles uansvarligt.

Resten skal gives væk.

Warren Buffet har tidligere sagt, at han vil give hovedbestanddelen af sine penge væk, inden han dør.

Han mener, at langt de fleste rigmænd løbende tænker over, hvad der skal ske med deres formue, når de dør, men at de fleste først tager en beslutning meget sent i deres liv.

400 rigeste amerikanere skal til lommerne

Gates og Buffets opfordring retter sig direkte mod de 400 rigeste amerikanere.

Forbes Magazin - der er kendt for at måle og sammenligne de største formuer i verden - kalder de to rigmænds projekt for "verdenshistoriens største fundraising-projekt."

Lykkes det de to rigmænd at overtale milliardær-kollegerne til at give halvdelen af deres formue væk, kan resultatet blive ganske overvældende.

De 400 rigeste amerikanere er nemlig tilsammen gode for 7,3 billiarder kroner, hvilket altså i givet fald vil kunne udløse 3,6 billiarder kroner til velgørenhed.

Gates og Buffet er allerede godt i gang med projektet. De har således holdt en milliardær-middag for at præsentere projektet.

Deltagerne var blandt andre David Rockefeller, Michael Bloomberg, George Soros, Ted Turner og Oprah Winfrey.

Amerikanske rigmænd har en lang tradition med filantropi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis