Artikel top billede

To ministerier er i gang med en udredning, dernæst skal to ministre mødes og drøfte sagen og mulige løsninger, og så skal der nogle jurister på banen, og derefter findes der en løsning. Men ingen kan sige hvornår, siger Charlotte Sahl-Madsen. Foto: Mikael Reick (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Minister efter KL-kritik: Der skal jurister på banen

KL har kritiseret krav om underskrifter på offentlige breve og sagt, at det kan true aftalen om eDag3. Læs her, hvad videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil gøre.

Fra 1. november skal kommunerne kunne sende deres masseforsendelser til borgere og virksomheder digitalt. Det er en af aftalerne omkring eDag3.

Kommunernes Landsforening (KL) ser dog store problemer i et krav om underskrifter på afgørelser fra det offentlige.

Kritikken går på, at det er både dyrt og besværligt at skulle indscanne underskrifter på sagsbehandlere og at indføre et system, der kan administrere underskrifterne.

Samtidig mener KL, at underskriften er unødvendig, hvis bare der står navn og kontaktoplysninger på sagsbehandleren.

Du kan læse mere om KL's kritik her: Lovkrav kan bremse din digitale dokumentboks.

Videnskabsministeren siger nu til Computerworld, at hun er klar til at finde en løsning på problemet.

"Regeringen har en ambition om at øge digitalisering markant i Danmark, herunder også de processer, der er mellem kommunen og borgerne," siger Charlotte Sahl-Madsen og fortsætter:

"Hvis der er nogle forhindringer for det, nogle barrierer, så skal vi overveje, hvordan vi kan sikre borgernes sikkerhed, samtidig med, at vi kan få fjernet de her barrierer."

Derfor har videnskabsministeren aftalt at mødes med justitsministeren til en drøftelse af sagen og mulige løsninger. Samtidig er underskriftskravet og andre barrierer noget, der er allerede bliver arbejdet på fra regeringens side.

"Finansministeriet og Justitsministeriet er i gang med et udredningsarbejde, hvor de prøver at få overblik over, hvilke barrierer der er, og hvordan de kan overkommes. Underskriftskravet er en del af det arbejde," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ting tager tid

Videnskabsministeren kan dog ikke svare på, hvorvidt hun ser underskriften som en nødvendighed eller ikke.

"Der skal nogle jurister på banen, så vi kan finde en løsning, der ikke går ud over borgerens sikkerhed," siger Charlotte Sahl-Madsen.

KL har samtidig også sagt, at hvis ikke der kommer en løsning på problemet, vil de gerne en udsættelse af eDag3.

Så langt tror videnskabsministeren dog ikke, det kommer, selvom det ikke er sikkert, at det er muligt at nå en lovændring, som KL ønsker.

"Rent teknisk kan det være svært at nå en lovændring inden eDag3, men det, jeg har forstået på KL, er, at det er vigtigt for dem, at vi finder en løsning, og det er jeg fuldstændig enig i," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Vil det så også blive en løsning, KL kan stå inde for?

"Det skal være en løsning, alle kan arbejde med. Der er ikke nogen, der har en interesse i at effektivisere en administration mellem kommunerne og borgerne og så komme op med nogle løsninger, der er yderligere besværlige," siger Charlotte Sahl-Madsen.

"Vi går selvfølgelig efter en løsning, der gør det enkelt og nemt, men samtidig sikrer borgernes sikkerhed," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Charlotte Sahl-Madsen kan ikke komme nærmere, hvornår der kommer en løsning, men vil vende tilbage, når hun kan sige mere om, hvordan problemet kan løses.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer