Artikel top billede

Foto: Lars Svankjær

Dansk topchef for Software AG stopper i al stilhed

Ole Kock forlader festen i al stilhed efter 15 år som topchef for Software AG Nordic. Han har sine gode grunde. Se dem her.

Når topchefen forlader festen, tiltrækker det som regel lidt opmærksomhed.

Ole Kock, som er tidligere topchef i Software AG, valgte derimod i al stilhed at forlade direktionsgangen.

Efter i 15 år at have beklædt posten som administrerende direktør i tyske Software AG's nordiske forretning, syntes Ole Kock, at det var på tide at prøve noget andet.

Det er nu godt og vel tre måneder siden. Men selvom der altså ikke har været den store ståhej omkring udskiftningen på direktionsgangen.

Selv om Ole Kock i skrivende stund stadig optræder som administrerende direktør for Software AG Nordic på firmaets hjemmeside, så bedyrer han, at alt er foregået i god ro og orden.

"Det er foregået helt udramatisk. Jeg er blevet rigtigt godt behandlet af Software AG og har fået mange venlige ord med på vejen. Det er vel også derfor, de har valgt ikke at gøre mere ud af det," fortæller Ole Kock.

Svensk dominans

Beslutningen om at forlade direktørjobbet blev truffet, efter Ole Kock i en længere periode gerne har villet prøve noget nyt. Anledningen, til at tanke blev til handling, var, at Software AG opkøbte virksomheden IDS Scheer og før det WebMethod. Ingen af de to selskaber havde nogen tilstedeværelse i Danmark, men derimod en meget stor tilstedeværelse i Sverige.

Da de to virksomheder blev integreret i Software AG's svenske afdeling, skete der en anseelig forrykning af virksomhedens størrelse over mod det svenske marked.

"Og det benyttede jeg som anledning til at foreslå, at en svensker skulle tage over i stedet for mig," forklarer Ole Kock.

Som sagt så gjort, og efter en lang samtale med bestyrelsen opsagde Ole Kock sin stilling per 1. marts i år.

Som erstatning for Ole Kock har Software AG ansat svenske Jimmy Sköldberg, der tidligere har haft jobbet som salgsdirektør samme sted.

Ole Kock kan endnu ikke løfte sløret for, hvad han skal foretage sig fremover, men der skulle efter sigende være en ansættelseskontrakt på vej med posten.

"Jeg er ved at blive ansat i en større dansk virksomhed, hvor mine arbejdsopgaver bliver mere specialist-orienterede. Jeg skal ikke arbejde med salg og ledelse, men går sandsynligvis over på kundesiden og arbejder med almindelig virksomhedsudvikling," fortæller han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere