Artikel top billede

It-chefer: Drift og effektivisering frem for innovation

Ny undersøgelse blandt danske it-chefer viser, at it-investeringerne stadig er pressede. Samtidig prioriterer it-cheferne stabil drift og effektiviseringer højere end nyudvikling.

En lang række danske it-chefer fra både det offentlige og det private har fortalt om deres forventninger til 2010 i en ny rapport fra Dansk IT.

Undersøgelsen viser blandt andet, at cirka en fjerdedel af it-cheferne forventer faldende it-investeringer, 39 procent forventer uændrede it-investeringer, og 38 procent spår højere it-investeringer.

Selvom billedet ser en smule bedre ud end for 2009, så er der stadig grund til bekymring. Det mener Klaus Kvorning Hansen, der er formand for Dansk IT.

"Selv om der er en svag tendens til større investeringslyst, så er der en generel tendens til, at man ser it som et område, hvor man kan skære ned. Det er bekymrende, at man ønsker at bruge it til at skabe besparelser, men ikke er parat til at foretage de nødvendige investeringer," siger Klaus Kvorning Hansen.

Rapporten fra Dansk IT viser også, at andelen af it-chefer, som forventer et fald i it-investeringerne, er faldet i den private sektor. Det er derimod gået den anden vej i den offenlige sektor, hvor flere it-chefer forventer færre penge til it-investeringer i forhold til sidste år.

Nyudvikling er ikke førsteprioritet

De danske it-chefer er også blevet spurgt om deres prioriteringer inden for områderne stabil drift, effektiviseringer og nyduvikling.

Her er det hele 61 procent af de adspurgte it-chefer, der har valgt stabil drift som førsteprioritet. Effektiviseringer kommer ind på en andenplads med 28 procent. Det betyder, at kun 12 procent af it-cheferne har nyudvikling som førsteprioritet.

"Det er desværre noget, vi ofte ser i krisetider. It bliver betragtet som enten et sted, hvor der kan spares eller som noget, der skal medvirke til besparelser. Det er et alt for snævert syn," siger Klaus Kvorning Hansen.

"Når man ser sådan på it, så opnår virksomhederne slet ikke det fulde potentiale af it som en generator for øget innovation og produktivitet," tilføjer han.

Topledelsen er en barriere for innovation

Når it-cheferne ser på, hvilke barrierer der er for at skabe innovation ved hjælp af it, er billedet også klart.

32 procent af de adspurgte it-chefer nævner topledelsens manglende forståelse for teknologiens muligheder, som den største barriere. Hos de it-chefer, der forventer faldende it-investeringer i år, er det hele 46 procent, der nævner topledelsen, som den største barriere.

Mangel på kapital scorer næsthøjest, da 25 procent nævner det som den største barriere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere