Indhold
Abit i USA er nu under anklage for at have brugt dårlige og billige kondensatorer på sine bundkort. Kondensatorerne springer simpelthen i luften. Derfor er Abit nu blevet sagsøgt i USA.
Der er tale om et kollektivt søgsmål, og det gælder i princippet for alle Abits amerikanske kunder, som mener, at de har købt et bundkort med de fejlbehæftede kondensatorer.
En kondensator er en elektronisk komponent, der er indrettet til at have en vis elektrisk kapacitet, og de bruges i stort antal på bundkort til pc'er.
Abit selv nægter sig skyldig.
En dommer vil den 1. juni tage stilling til, om der er så meget substans i søgsmålet, at sagen kan føres.
Følgende bundkort er af sagsøgerne mistænkt for at have dårlige kondensatorer: BE6, BE6II, BF6, BX-133, KA7, KA7-100, SE6, VH6, VH6II, VH6T, VP6, KT7-RAID, KT7A, KT7A-RAID, VL6, VT6X4, SA6R, og BX133-RAID