Artikel top billede

Holdet fra Edlund er præcis det samme som sidste år, og de er alle skadesfri. Foto: Gabor Klöczl

Mestrene fra Computerworld Løbet: Vi vinder igen i år

Computerworld-løbet: Løbeteamet fra Edlund, der vandt i 2009, er i topform og regner med at slå sidste års rekord i aften. Læs her, hvad de har gjort for at forberede sig.

Da Computerworld Løbet blev afviklet i 2009 var det løbeteamet fra Edlund, der løb sig til toppen af podiet blandt de mere end de 1.000 deltagere.

Du kan læse mere om Computerworld Løbet her.

Edlund, der leverer løsninger til forsikrings- og pensions-branchen, stiller i år med præcis det samme hold, og ambitionen er helt klar.

"Jeg vil sige, at vi kører meget skuffede hjem derudefra, hvis ikke vi vinder igen," siger Jeppe Juhl, som er en af løberne på det fire mand store hold.

Edlund-drengene klarede sidste år de 4 x 2,5 km på sammenlagt 34 minutter og 27 sekunder, og i år er det målet at slå den tid.

"Vi mener selv, at vi er anelse stærkere i år, så vi mener, det er realistisk at sætte ny rekord," siger Jeppe Juhl.

Årets vigtigste løb

Hver onsdag er der fællestræning for dem, der har lyst fra Edlund. Normalt er det meget hygge med nogle hurtigere og nogle knap så hurtige hold.

De seneste måneder er de forsvarende mestre dog gået i målrettet træning.

"Det var firmaets første triumf på løbebanerne sidste år, så det har givet os et specielt forhold til Computerworld Løbet. Det er simpelthen sæsonens vigtigste løb," siger Jeppe Juhl.

Det har betydet, at der er blevet lagt et specifikt træningsprogram hen mod dette løb.

"Vi løber en masse to kilometer-intervaller, og træningen er fastlagt, så vi form-topper til løbet," siger Jeppe Juhl.

Povl Aage, der er en af de fire løbere fra Edlund, skal også deltage i Ironman i København til august.

"Povl Aage har kunnet få det til at passe med en form-top nu og en til efteråret, så han er god at have med på holdet," siger Jeppe Juhl.

De hurtige fra Edlund

Sejren sidste år har også betydet noget mere for Edlund-drengene.

"Det har helt klart været med til at styrke vores profil. Før var vi kendt for at være forsikrings- og kodenørder, men nu genkender flere os som 'de hurtige fra Edlund'," siger Jeppe Juhl.

Nu vil det så vise sig, om Edlund-drengene kan leve op til de store ambitioner, når starten går i Lautrupparken i Ballerup i aften klokken 18.

I hvert fald ser vejrforholdene ud til at blive betydeligt bedre end både mandagsvejret og løbet sidste år, da regnen piskede ned.

Du kan finde mere info om Computerworld-løbet her.

Du kan læse mere om sidste års løb her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere