Artikel top billede

Steve Jobs: Derfor gider vi bare ikke Flash

Apple-chefen svarer i et interview direkte på, hvorfor Adobes Flash ikke hører hjemme på populære Apple-produkter som iPhone og iPad.

Steve Jobs, der som regel kun udtaler sig i offentligheden, når han selv giver keynotes, blev i går interviewet direkte på scenen til den amerikanske konference D8, der afholdes af Wall Street Journal.

Mediehuset har nu offentliggjort et uddrag interviewet i et videoklip, som du kan se på næste side.

Walt Mossberg fra Wall Street Journal bad Apple-chefen svare på, om det helt ærligt er det bedste for forbrugerne at forbyde Flash på populære Apple-produkter som iPhone og iPad.

"Teknologier har deres forår, sommer og efterår - og så havner de på teknologiens kirkegård. Så vi forsøger at udvælge ting, der er i deres forår, og hvis du vælger klogt, kan du redde dig selv fra en enorm mængde arbejde i modsætning til, hvis du forsøger at gøre alting," svarede Steve Jobs blandt andet.

Steve Jobs pegede i interviewet på, at mange også mente, at Apple var galt på den, da firmaet i sin tid droppede diskette-drevet i de nye Macs.

"Men nogle gange er du bare nødt til at vælge de ting, der ser ud til at blive de rette heste at ride på fremadrettet," lød det selvsikkert fra Steve Jobs.

Flash er ved at dø ud

"Flash ligner en teknologi, der har haft sin tid og nu er på retur, hvorimod HTML5 ligner en teknologi, der virkelig er på vej frem nu," lød analysen fra Steve Jobs.

Til det svar påpegede Walt Mossberg, at Flash jo er et udvikler-miljø, og at hele websider er bygget på Flash.

Han spurgte derefter Steve Jobs, om det slet ikke betyder noget, hvad markedet mener.

"Hvis markedet siger til os, at vi træffer de forkerte valg, lytter vi til det. Vi er bare mennesker, der forsøger at drive en virksomhed. Vi forsøger at lave fantastiske produkter til folk, så vi har i det mindste modet til at sige, at vi ikke mener, det er en del af det at lave fantastiske produkter, så vi lader det være ude."

"Det er det, mange kunder betaler os for at gøre - at lave de bedste produkter, vi kan. Hvis vi har succes med det, køber de dem, og hvis vi ikke har, gør de det ikke, og så løser det hele sig selv," svarede Steve Jobs.

Se interviewet på video

Med et glimt i øjet tilføjede Apple-chefen, at det indtil videre ser ud til, at folk godt kan lide iPad, selvom den ikke understøtter Flash.

Apple har netop rundet to millioner solgte eksemplarer.

Steve Jobs forholdt sig i interviewet også til, hvordan han har det med, at Apple i sidste uge oversteg Microsoft i værdi på den amerikanske Nasdaq-børs.

"For de af os, der har været i industrien i lang tid, er det surrealistisk, men (derudover) betyder det ikke ret meget," sagde Steve Jobs.

Se interviewet her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis