Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Berendsen: Enorme effektiviserings-gevinster i RFID

RFID-chips i vasketøjet kan blive sin egen vægt værd i guld for vaskeri-koncernen Berendsen. Og sikkert mere til.

Læs også: : Berendsen: Her er der it i vasketøjet.

Massiv indførelse af RFID-teknologi kan blive en guldgrube for vaskerikoncernen Berendsen, hvor CIO Klaus Nissen er nomineret til titlen som Årets CIO 2010

Læs stort interview med Klaus Nissen her.

En af de måder, han vil sikre et konkurrencemæssigt forspring, er at implementere it i stadig endnu mere, end der allerede er.

Blandt andet håber Klaus Nissern, at en satsning på RFID-teknologien for alvor kan sparke dørene ind til skattekammeret med effektiviseringsgevinster.

"Vores branche er kendt for at være meget personale-intensiv. Det ved enhver, der har sorteret tøj. Det tager tid, men med RFID-chips i tekstilerne er der styringsmuligheder, så det i høj grad kan styres automatisk," siger han.

"Det kommer til at revolutionere branchen, når RFID-chips bliver modnet yderligere," siger han.

Total registrering

Der findes i dagt UHF-RFID-chips, der gør det muligt at tage en hel container med tekstiler og køre den gennem en port, der scanner den.

Derved kan det lynhurtigt aflæses, at der er eksempelvis præcis 1.200 stykker tekstil i containeren og hvilke varenumre, de har.

"Vi får simpelthen en total registrering af tekstiler uden at de skal håndteres ét ad gangen," siger Klaus Nissen.

Infrastrukturen er klar

Han håber, at den revolution snart indfinder sig hos Berendsen. Infrastrukturen er i hvert fald klar - og den er endda internt i selve virksomheden. Nu skal forretningen blot være klar.

"Det er ikke science fiction. Teknologien er der. Det handler om prioriteringen fra forretningen om, hvornår vi gør det her. Den virksomhed, der løser det her først, får en kæmpe konkurrencemæssig fordel," siger Klaus Nissen.

CIO'en er da også fortrøstningsfuld.

Ifølge ham er Berendsen Textil Service allerede blandt dem, der er længst fremme i teknologi-feltet.

Og det forspring ser han ingen grund til at slække på.

"Jeg har mine månedlige møder med direktionen, hvor jeg prøver at perspektivere it-løsningerne, og det er klart, at der typisk bliver fulgt op på de projekter, hvor udbyttet meget konkret kan måles," siger Klaus Nissen.

Læs også: : Berendsen: Her er der it i vasketøjet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere