Artikel top billede

Danmark banker Sverige på it-færdigheder

Danskernes it-færdigheder ligger helt i toppen i en EU-måling. Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, mener videnskabsministeren.

I en ny EU-undersøgelse af it-udviklingen inden for den europæiske unions grænser, ligger Danmark helt i top sammen med lande som Finland, England og store dele af Tyskland.

Vores nærmeste nabo mod øst, Sverige, er derimod hægtet af superligaen og bliver karakteriseret som et land med over middel it-færdigheder, ligesom det også er tilfældet i store dele af EU's østblok.

Som grundlag for kompetencerne har EU blandt andet målt på hyppigheden af it-brugen, tilgængelighed af internettet i flere EU-regioner og it-brugen i uddannelsessystemerne.

Rapporten påpeger i den henseende, at tilgængelighed er et stort problem i flere EU-områder, og unionen har derfor øremærket en milliard euro til at få rullet bredbånd ud til fjerne egne.

Netop tilgængeligheden kan være årsagen til, at "kun" 69 procent af alle EU-borgerne benytter internettet. Det tal ligger på 68 procent i USA, mens det i rapporten bliver fremhævet, at eksempelvis 81 procent af koreanerne over tre år har været på nettet i de seneste tre måneder.

Ministeren løfter pegefingeren

Den danske videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), var ikke overraskende glad for resultaterne i rapporten set i lyset af, at hun i sidste måned måtte forsvare 40 procent af danskernes svigtende it-kompetencer i et samråd med oppositionen.

"Det er bestemt tilfredsstillende, at vi danskere klarer os godt på it-færdigheder, sammenlignet med de øvrige EU-lande. Det er jo med til at nuancere billedet af, at danskerne nærmest skulle være funktionelle it-analfabeter," skriver hun i en mail til Computerworld

Sammen med det store smil hæver ministeren dog pegefingeren for at sikre den fremadrettede indsats med at styrke it-kompetencerne her til lands.

"Regeringen ønsker bedre borgerservice på nettet. Og vi har en klar ambition om, at øget anvendelse af de digitale muligheder, som både kan styrke den offentlige sektor og skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Derfor skal vi fortsat styrke danskernes it-kompetencer, også selv om vi ifølge denne undersøgelse klarer os godt i en europæisk sammenhæng," lyder det fra Charlotte Sahl-Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere