BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

På Sapphire-konferencen i Orlando sagde Bill McDermott, en af SAP's to koncernchefer, at "virksomheden på et tidspunkt vil tilbyde en komplet pakke af ERP-applikationer og business intelligence-værktøjer".

Hvilke planer har SAP for Sybase?

SAP forventes at ville opgradere og sælge Sybases produkter - men skrue priserne i vejret.

Computerworld News Service: SAP har ikke meldt meget ud om sine planer for Sybases produkter, når forretningssoftware-leverandørens opkøb af databaseproducenten for 35,3 milliarder kroner er gået i gennem.

Derfor spekulerer mange af Sybases bruger og partnere over, hvilken skæbne den teknologi, som mange af dem er afhængige af, får.

Flere kunder spidsede ører for at opsnappe hentydninger til Sybases fremtid under brugerkonferencen Sapphire i Orlando i sidste uge men hørte ikke meget andet end SAP's medkoncernchef Bill McDermotts løfte om, at virksomheden på et tidspunkt vil tilbyde en komplet pakke af ERP-applikationer og business intelligence-værktøjer, der kan køre på "enhver enhed, hvor som helst, når som helst."

Det indikerer ifølge flere analytikere, at SAP har planer om at handle hurtigt for at integrere Sybases mobile teknologier i sine egne løsninger. Chefer fra SAP fremhævede også Sybases mobile teknologier under et telefonmøde tidligere på måneden, da de offentliggjorde aftalen.

Jeffrey Hammond, der er analytiker hos Forrester Research, forventer, at SAP omgående vil forsøge at drage nytte af Sybases mobile ekspertise.

"Det er et af de hotteste områder for fremtidig vækst," siger han og bemærker, at antallet af Forrester-klienter, der søger råd om mobiludvikling er "eksploderet" i de sidste par kvartaler.

Investering i flagskib

Fremtiden for de forskellige databaseprodukter fra Sybase er derimod mindre sikker, siger den erfarne databaseanalytiker Curt Monash fra Monash Research.

Han vurderer, at SAP i sidste ende vil nedprioritere anvendelsen af sin egen database, MaxDB, sammen med sine ERP-applikationer og i stedet fokusere på Sybases Adaptive Server Enterprise (ASE).

"Det ville anspore SAP til at investere yderligere i Sybases flagskib, ASE," mener Monash.

Samtidig er SAP's forretningsenhed Business Objects partner med leverandører, der sælger BI-produkter, der er i konkurrence med Sybase IQ, bemærker han. "Det bør være muligt at holde IQ uafhængig i 'co-opetition' med alle de andre, men der er en risiko for, at den drukner i SAP's langsigtede strategier," vurderer Monash dog.

Ray Wang, der er analytiker hos Altimeter Group, vurderer, at SAP vil beholde de fleste hvis ikke alle Sybases produkter. Han tilføjer dog, at man som bruger nok skal forberede sig på højere licenspriser. Han bemærker at SAP også skruede priserne i vejret for og gav mindre rabatter af produkterne fra Business Objects efter opkøbet i 2008.

Talsmænd for SAP har dog oplyst, at Sybase efter opkøbet vil fungere som en separat forretningsenhed i stil med Business Objects.

Opkøbet forventes at være afsluttet i juli.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren