Artikel top billede

Fem forskellige mænd med det til fælles, at de alle er nominerede til Årets CIO 2010.
Fra venstre: Christian Bentzen (GEA), Thomas Okke Frahm (Maersk Drilling), Peter Andersen (DR), Klaus Nissen (Berendsen) og Michael Moesgaard (Dong).

Nu kårer vi Danmarks bedste it-chef

Årets CIO 2010: Hvem får den prestigefyldte titel som Danmarks bedste it-chef, Årets CIO 2010?

Det kræver sin mand, hvis man skal gøre sig håb om at kunne bære titlen som Danmarks absolut skarpeste it-chef.

Det er netop de fem skarpeste it-direktører - CIO's - i Danmark netop nu, som står over for hinanden i den tilstundende dyst om at få den attraktive titel som Årets CIO 2010.

Det sker mandag 31. maj til et storstilet arrangement i Nationalmuseet i København, som du kan læse mere om her.

Fra i dag, og frem til selve kåringen, præsenterer vi de fem nominerede kandidater, som i sig selv udgør en form for CIO-elite herhjemme.

50 instillede kandidater

De er udvalgt fra et oprindeligt felt på hele 50 indstillede danske CIO'er, der hver især har haft et interessant projekt at byde ind med.

De fem nominerede - du kan se, hvem de er her - arbejder løbende med at navigere deres virksomheder gennem den hastige udvikling, der præger erhvervslivet i almindelighed og teknologi-sektoren i særdeleshed.

I det seneste år har mange arbejdet med at trimme deres organsiationer og ruste dem til fremtidens udfordringer.

Det er sket med fokus på teknologi, konsolidering, systemudvikling og ikke mindst købmandsskab og de overordnede strategier, som virksomheden er underlagt.

Og samtidig med at der er pres på budgetterne, organisationerne trimmes og justeres og der i mange tilfælde standardiseres, gælder det om ikke at miste fokus på det, som det først og fremmest handler om: Nemlig at levere den bedst mulige it-service til brugerne.

De fire seneste års vindere har vist, at Danmark har et meget stærkt og overordenligt kompetent lag af strategisk og teknologisk meget vidende it-direktører.

Tidligere års vindere

Sidste år vandt Michael Steen Hansen, it-direktør i Region Sjælland, prisen som Årets CIO 2009.

Han fik prisen blandt andet for sit arbejde med at fusionere tre amter og konsolidere it-understøttelsen af 17.500 brugere.

I 2008 var år var det Niels Molzen, CIO i Danisco, som vandt titlen som årets CIO, blandt andet fordi han har stået i spidsen for en globalisering af selskabets strategi, som understøttede forretningen.

Det kan du læse mere om her.

I 2007 var det Kenneth Egelund Schmidt, der på det tidspunkt stod i spidsen for Danfoss' it-organisation. Kåringen kom blandt andet efter en total omorganisering af it-funktionen. Læs mere om det her.

Siden er Kenneth Egelund Schmidt blevet hentet til en anden af dansk erhvervslivs sværvægtere. Han er blevet CIO i Carlsberg Group.

Den første, der fik titlen som Årets CIO i 2006, var Lars Mathiesen CIO i Nykredit.

Juryen bag

Årets CIO bliver kåret af analysehuset IDC i samarbejde med Computerworld, Dansk IT og SAS Institute

Juryen bag kåringen af Årets CIO 2010 består af:

- Jan Horsager, redaktør, Computerworld.

- Flemming Poulfeldt, forfatter og professor i ledelse, CBS.

- Malou Aamund, folketingsmedlem for Venstre.

- Michael Steen Hansen, it-direktør i Region Sjælland, repræsentant for Dansk IT og Årets CIO 2009.

- Per Andersen, administrerende direktør for IDC Nordic.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel