Artikel top billede

Birgitte Josefsen (V) mener, at de kommende økonomiforhandlinger kan blive redskabet til at få bedre sundheds-it

V: Nok snak, nu skal sundheds-it tvinges igennem

Det halter stadig med it på tværs af sundhedsvæsenet. Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, mener, at der nu skal tages nye metoder i brug.

"Vi har talt og talt om om it-løsninger i sundhedssektoren, men det må siges, at det går meget langsomt. Derfor tror jeg, vi må træffe nogle flere beslutninger på centralt plan."

Sådan siger Birgitte Josefsen, der er sundhedsordfører i Venstre.

Dansk IT har netop offentliggjort en rapport om sundheds-it, der kommer med 11 anbefalinger til at styrke området. Blandt andet foreslås der mere national styring, så it i sundhedsvæsenet bliver sammenhængende på tværs af staten, regioner, kommuner og almen praksis.

Birgitte Josefsen er også enig i, at der er brug for mere koordinering af it i sundhedsvæsenet.

"Vi får ikke nogen gevinst ud af de sundheds-teknologiske løsninger, hvis ikke systemerne taler sammen og kan tages i brug hele vejen rundt," siger Birgitte Josefsen.

Derfor er hun også klar til at gå videre med anbefalingerne.

"Jeg synes godt om anbefalingerne. Derfor har jeg også bakket op om, at de bliver sendt videre til sundhedsministeren, da det er yderst vigtigt, at der bliver rykket på området," siger Birgitte Josefsen.

Krav i økonomiforhandlingerne

Birgitte Josefsen tror, at it generelt vil fylde meget i de kommende økonomiforhandlinger med danske regioner og kommuner.

"Jeg tror helt klart, at digitalisering og velfærdsteknologi vil have en stor plads ved de kommende økonomiforhandlinger, fordi it både kan skabe effektiviseringsgevinster og gøre dagligdagen nemmere for borgeren. Der er meget lidt negativt ved at sætte turbo på it-løsningerne," siger Birgitte Josefsen.

Hun mener også, at økonomiforhandlinger kan være det redskab, der skal bruges for at få bedre it i sundhedsvæsenet.

"Når der skal forhandles om økonomien, kan der stilles krav til koordinering af sundheds-it. Det kan simpelthen skrives ind i aftalerne og på den måde tvinge samarbejdet igennem," siger Birgitte Josefsen.

Styringen skal komme oppefra

Generelt er Birgitte Josefsen åben for mere central styring. Sundhedsordføreren for Socialdemokraterne, Sophie Hæstorp Andersen, er af en anden holdning og sagde ved offentliggørelsen af Dansk IT's anbefalinger, at hun ønskede, at løsningerne kommer nedefra.

Hun nævnte blandt andet Medcom som en succes, der kom nedefra. MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor.

Medcom står blandt andet for det fælles medicinkort, der stiller oplysninger om patienters medicinering til rådighed på tværs af sundhedssektoren.

Birgitte Josefsen ser også positivt på løsninger, der kommer nedefra, men synes der er store problemer med at få sådanne løsninger til at gælde for hele sundhedsvæsenet.

"Det skønneste er selvfølgelig hvis tingene gror nedefra, men hvis ikke de kan gro nedefra, og hvis ikke best practices spreder sig noget hurtigere, så må vi hjælpe det på vej fra centralt hold," siger Birgitte Josefsen.

Lægerne skal ikke med ved forhandlingsbordet

Et anden forslag fra Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen er, at Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA skal være med til at forme den nationale strategi for sundheds-it, da det er dem, der skal bruge løsningerne i det daglige.

Det giver Birgitte Josefsen dog ikke meget for.

"Nu er det ikke de organisationer, der driver sundhedsvæsenet. Det er kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Jeg synes, der er nok parter i det her spil i forvejen," siger Birgitte Josefsen.

[i]Men hvis sundhedspersonalet skal være mere åbne for de digitale løsninger, er det så ikke relevant, at de sidder med ved bordet?[i]

"Det er regionerne og kommunerne, der er arbejdsgivere for de her grupper, og derfor må det være deres job at få deres personale med på vognen," siger Birgitte Josefsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere