Artikel top billede

Aktionær vil forhindre SAP's opkøb af Sybase

Sybase-aktionær vil med vold og magt forhindre, at SAP køber Sybase. Se her hvorfor.

En Sybase-aktionær vil med vold og magt og rettens hjælp forsøge at blokere for SAP's opkøb af Sybase for 34 milliarder kroner.

Aktionæren, amerikaneren Stephen Alberti, mener, at prisen ikke er rimelig.

Han forsøger at få lov til at køre en såkaldt 'class action'-sag, hvilket betyder, at afgørelsen i givet fald vil gælde bredt og ikke kun hans egne interesser.

Stephen Alberti mener, at den aftale, som SAP og Sybase har indgået, indeholder en række betingelser, der udelukker, at andre interesserede købere af Sybase kan komme til fadet.

HP kan have været interesseret

Der har da også svirret rygter om, at Hewlett-Packard har været interesseret i Sybase, som er meget stærk på et bestemt område, som du kan læse mere om her.

SAP betaler 65 dollar per Sybase-aktie, hvilket er hele 44 procent over den gennemsnitlige handelspris i de seneste måneder. Sybase-aktien har ikke været over 50 dollar i flere år.

Den høje pris, som SAP har været villig til at betale, kan ganske givet have været med til at feje konkurrerende bydere af banen.

Selv afviste SAP-topchef Bill McDermott i går, at SAP betaler for høj en pris for Sybase. Du kan se hans begrundelser for den heftige pris her.

På bekostning af aktionærerne

Stephen Alberti fastholder imidlertid i sit søgsmål, at prisen er for lav, og at ledelsen i Sybase alene har været interesseret i at berige sig selv på "bekostning af Sybase-aktionærerne."

Der kan også være andre søgsmål på vej. I hvert fald melder det amerikanske advokatfirma Finkelstein Thompson, at det er gået i gang med at "efterforske potentielle sagsanlæg" på vegne af aktionærer i Sybase.

Også her er begrundelsen, at aftalen mellem SAP og Sybase indeholder formuleringer, der reelt udelukker bud fra andre interesserede købere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering