Artikel top billede

Advarsel: Vi løber tør for IPv4 - overgang bliver svær

Vi er ved at løbe tør for IPv4-adresser, men verden er ligeglad. Overgangen til næste protokol bliver uhyre vanskelig. Se her hvorfor.

Computerworld News Service: John Curran har et budskab til internetudbyderne: Der er ingen kære mor, hvis du ikke allerede er begyndt at opgradere til IPv6.

Det kan du læse mere om her.

Curran er bestyrelsesformand for American Registry for Internet Numbers.

Han talte i sidste uge ved konferencen FutureNet om, at de næste 18 måneder vil udgøre en slags "dommens dag" for de internetudbydere, der stadig tror, at de kan klare sig ved at forbedre effektiviteten af deres anvendelse af IPv4-adresser.

Vi løber tør

Bundlinjen er, at der simpelthen ikke er flere IPv4-adresser tilbage om halvandet år.

"Vi vil begynde at afvise efterspørgsler på IPv4-adresser. Der vil ikke være flere. Sagen er, at vi løber tør," siger Curran.

Øvre grænse: Fire milliarder
IPv6 er den næste generation af internetprotokollen, der er designet af Internet Engineering Task Force (IETF) til at løse problemet med det begrænsede antal IP-adresser under den nuværende IPv4.

Den nuværende standard af internetprotokollen har en øvre grænse på omkring fire milliarder IP-adresser, mens IPv6 har mange gange flere: 3,403 gange 10 opløftet i 38. potens.

Det problem, som fortalere for IPv6 indtil videre er løbet ind i, er, at mange internetudbyderes store erhvervskunder ikke kan se den store fidus i at investere tid og penge i udrulning af IPv6 under en recession, hvor de har langt mere akutte behov.

Derudover påpeger Curran, at det ikke bliver nogen nem overgang, da IPv6 ikke er bagudkompatibel med IPv4.

Du vil være tvunget til indkapsle data

Derfor vil internetudbyderne i den første tid være nødt til at understøtte begge protokoller, da IPv6-adresser typisk forbinder til hinanden over IPv4-netværk ved at indkapsle IPv6-data i IPv4-datapakker og på den måde skabe en "tunnel" gennem det ældre netværk.

Der er med andre ord ingen enkel måde at opgradere hvert eneste netværk til IPv6 uden at holde fast i IPv4 lidt endnu.

"Der bliver nødt til at være to netværk, og det er et problem, som vi ikke har nogen nem løsning af. Vi bliver muligvis nødt til at køre IPv4 parallelt med IPv6 i årtier," siger Curran.

Fra et praktisk standpunkt anbefaler Curran, at internetudbyderne omgående begynder at forberede deres kunder på overgangen til IPv6 ved at tilbyde forbindelser gennem både IPv4 og IPv6.

Han bemærker, at selv om efterspørgslen på IPv6 måske ikke er så stærk lige nu, så vil den stige langt hurtigere, så snart American Registry for Internet Numbers løber tør for IPv4-adresser i løbet af de næste 18 måneder.

"Efterspørgslen på understøttelse af IPv6 vil meget, meget hurtigt blive til et decideret krav. Introducer understøttelse af IPv6 i jeres produkter så hurtigt som muligt," siger han

Hvis alt dette lyder som en noget kaotisk proces, så kan man ifølge Curran fatte mod ved det faktum, at det er højst usandsynligt, at internetudbyderne skal foretage en lignende overgang før om meget lang tid.

"Den gode nyhed er, at vi ikke regner med at forlade IPv6. Der vil gå adskillige århundreder, før vi skal bekymre os om dette igen," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere