Artikel top billede

Microsoft: Den store EU-krise er en mulighed for os

Interview: Europas pengeproblemer er en oplagt mulighed for fremstød for Microsoft, mener Microsofts øverste chef for alle markeder uden for Amerika, Jean-Philippe Courtois.

Den nuværende euro-krise og Europas massive gældsproblemer afspejler nogle omfattende problemer i Europa, som it-branchen bør se som en mulighed for vækst og forretning.

Sådan lyder det fra Jean-Philippe Courtois, øverste chef for Microsoft International og selskabets samlede forretninger uden for USA og Canada, som Computerworld har mødt.

Du kan læse mere fra interviewet med Jean-Philippe Courtois her.

"Overalt i Europa er der for tiden stort pres på borgere og regeringer, fordi det er nødvendigt at skære ned på budgetterne. Det gør ondt. Og der er hårdt brug for innovative løsninger, der kan udløse omkostningsreduktioner. På den måde er EU-krisen en forretningsmulighed for os," siger han.

Effektiviseringer, effektiviseringer

Her er it og automatiseringer af ellers mandskabskrævende processer en helt oplagt mulighed, mener han.

Samme konklusion er en række lande kommet til. Det gælder ikke mindst Danmark, hvor videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) for nylig fortalte om sine ønsker til Computerworld. Det kan du læse mere om her.

For Jean-Philippe Courtois gælder det, at den demografiske udvikling i Europa viser, at vi skal have færre folk til at yde mere for at få pengene til at passe.

Han mener, at især cloud computing er en mulighed for at effektivisere og spare penge i mange sammenhænge.

Det er flere år siden, at Microsoft rettede øjnene mod skyen og annoncerede, at fremtidens fokus - når det gælder produktudvikling, salg og strategi - skulle ligge på udnyttelsen af internettets stigende kapacitet. Kickstarten på omstillingsprocessen kan du læse mere om her.

Strategien har blandt andet ført til, at Microsoft har bygget et meget stort datacenter i Dublin i Irland, der bliver hjemsted for data fra Microsofts cloud-kunder. Du kan læse mere om centret her.

Du kan læse mere fra interviewet med Jean-Philippe Courtois her.

Udviklerne er med. Nu mangler kunderne

Du kan læse mere fra interviewet med Jean-Philippe Courtois her.

Siden har selskabets udviklingsarbejde været ganske målrettet mod denne strategi, hvor blandt andet udviklingsværktøjet Azure spiller en vigtig rolle.

Herhjemme er der siden årsskiftet blevet lanceret omkring 270 cloud-baserede produkter, der bygger på Azure. Flere er på vej.

Også i større målestok mener Microsoft, at der er oplagte områder at kigge på, hvis omkostningerne skal ned.

"Man bruger for eksempel mainframes mange steder, men de koster altså utroligt mange penge at drive. Og er man dristig og vidende, har man her en mulighed for at spare penge bare ved at trække stikket ud," mener Jean-Philippe Courtois.

Du kan læse mere om mulighederne for at spare penge på mainframe her.

Større fleksibilitet

Ifølge Jean-Philippe Courtois ønsker mange it-ansvarlige i erhvervslivet i dag en langt mere fleksibel organisation og en mere fleksibel omkostningsstruktur, hvor man ikke er bundet af servere, infrastruktur og anden hardware.

Der er imidlertid lang vej endnu, før man kan sige, at cloud computing for alvor har haft et gennembrud, mener Jean-Philippe Courtois.

"For konservative selskaber handler det om, at folk skal vænne sig til, at deres data ikke befinder sig i huset. For andre handler det om problemstillinger med eksempelvis privacy, når data befinder sig hos tredjepart," siger han.

Her er Europa et ganske specielt marked for et globalt selskab som Microsoft.

"For der findes jo ikke et samlet marked for elektroniske kommunikations-tjenester. Hvert land har sine egne regler og fortolker dem på sin egen måde," siger Jean-Philippe Courtois.

Det stiller store krav til selskabets landechefer, der blandt andet har til opgave at påvirke lovgivningsprocesserne og politikerne i deres pågældende lande.

Politikere skal uddannes

"Vi fokuserer meget på at uddanne politikere og andre - også på EU-niveau. Der er altid en del misforståelser og mangel på viden," siger Jean-Philippe Courtois.

Problemstillingerne handler især om privacy og sikkerhed. Hvem ejer data? Hvem har adgang? Hvor sikker er den?

"Som selskab har vi valgt at deltage aktivt i denne diskussion, fordi vi har stor forståelse for de præmisser, som erhvervslivet arbejder ud fra, ligesom vi har nøje kendskab til de politiske processer. Vi arbejder jo ret aggressivt efter en cloud-strategi, og det sker på grundlag af de erfaringer, som vi har gjort os i de seneste 10 år," siger han.

Du kan læse mere fra interviewet med Jean-Philippe Courtois her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere