Artikel top billede

IBM i Danmark bløder millioner for femte år i træk

I løbet af de sidste fem regnskabsår har IBM mistet store summer i Danmark.

IBM taber hundredvis af millioner på forretningen i Danmark.

I perioden fra 2005 til og med 2009 har den amerikanske it-virksomhed haft et samlet underskud efter skat på 852 millioner kroner.

Det seneste regnskab for 2009 viser et underskud på 239 millioner kroner efter skat, og føjer dermed endnu et rødt kapitel til de seneste års historieskrivning om IBM i Danmark.

Ikke siden 2004, da den nuværende administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, tiltrådte, har IBM præsenteret et overskud.

Det hidtil værste år var i 2008, da IBM kom ud med et underskud på 329 millioner kroner og virksomheden desuden oplevede et stort nedbrud, der ramte en lang række af de største kunder. 2008 år var også året, da IBM måtte indkassere et tab på 125 millioner kroner på IT-Factory-affæren

Planlagte afskrivninger

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen, der i øjeblikket er på forretningsrejse i Norge. Men
ifølge IBM's pressechef, Carsten Grønning, er underskuddet en del af en langsigtet planlægning.

Han forklarer, at afskrivninger på IBM's opkøb af Mærsk Data i 2004 er en af de poster, der har presset IBM's regnskaber særlig hårdt gennem de sidste fem år.

"Det påvirker naturligvis regnskabet, når man opkøber en virksomhed, som der bliver betalt milliarder for. Når der bliver foretaget sådan en investering, laver man en plan, og i den forbindelse har man nogle helt naturlige afskrivninger," siger Carsten Grønning.

Men er der så tale om en forfejlet investering, når den belaster regnskabet så hårdt i mange år?

"Jeg kender ikke betegnelsen en forfejlet investering. Men jeg ved, at der også er blevet brugt mange penge på at investere i forbedringer af IBM's infrastruktur. Vi har kørt efter en fem års-plan, hvor vi godt har været klar over, at det vil sætte tydelige spor bundlinjen. Men finanskrisen var naturligvis ikke en del af den plan," siger Carsten Grønning.

IBM's presechef forventer, at IBM de næste år vil gå bedre tider i møde, fordi virksomheden forventer bedre konjunkturer i samfundsøkonomien.

Carsten Grønning påpeger desuden, at de største afskrivninger på IBM's opkøb nu er overstået og, at IBM heller ikke forventer, at det i de kommende år vil blive nødvendigt med nye store investeringer it-infrastrukturen, som det var tilfældet efter de store nedbrud i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere