Artikel top billede

Politianmeldte bredbåndsfirmaer i oprør mod bøder

Fire bredbåndsselskaber har betalt bøder for mangelfuld markedsføring, men bøderne er helt ude af proportioner, mener selskaberne.

150.000, 100.000, 100.000 og 100.000 kroner.

Det er størrelserne på de bøder, som henholdsvis Dansk Bredbånd, Bredbånd Nord, Fullrate og Telmore har betalt, efter at Forbrugerombudsmanden meldte dem til politiet sidste år for mangelfuld markedsføring.

Men bøderne er helt ude af proportioner, mener de fire selskabers topchefer.

"Vi synes, at vores bøde er horribel stor i forhold til den lille overtrædelse, der er. Men vi må også bare erkende, at det koster ligeså meget at køre en sag på det, så vi har valgt at betale bøden," siger administrerende direktør Peter Mægbæk Madsen fra Fullrate.

Bredbånd Nord, der kun markedsfører fiberbredbånd i Nordjylland, finder ligeledes bødestørrelsen urimelig.

"Jeg synes nok, at det er noget urimeligt. Det har jeg egentlig altid syntes, men vi har valgt at sige, at vi betaler den, fordi vi har lavet en fejl, og det vedgår vi," siger direktør Carsten Jensen fra Bredbånd Nord.

Mens Fullrate og Bredbånd Nord betalte 100.000 kroner hver, så fik Dansk Bredbånd den allerstørste bødepå 150.000 kroner.

"Vi er overrasket over bødens størrelse i relation til, hvor mange det egentlig påvirkede," siger administrerende direktør Allan Karlsen fra Dansk Bredbånd.

Telmores administrerende direktør, Allan Christiansen, kalder bøden "helt ude af proportioner".

Forbrugerombudsmanden afviser kritik

Bøderne er dog nøje afmålt ud fra en række kriterier, som Forbrugerombudsmanden har opstillet, lyder det fra Forbrugerombudsmandens sekretariat.

"Bødens størrelse tager udgangspunkt i, hvad selskabet har haft af markedsføringsomkostninger samt avancen," siger procedurefuldmægtig Susanne Richter fra Forbrugerombudsmanden.

Hun henviser til, at selskaberne kan gå rettens vej, hvis de finder størrelsen er urimelig.

"Fullrate og Bredbånd Nord har betalt et bødeforelæg og dermed accepteret bødens størrelse. Hvis man vælger ikke at betale, er det domstolene, der afgør om bødeniveauet er korrekt," forklarer Susanne Richter.

Direktør Carsten Jensen stiller sig dog fortsat undrende over for bøden, som Bredbånd Nord skulle betale. Han argumenterer, at selskabet kun sælger og markedsfører dets produkter lokalt, men bøden er ligeså omfattende, som de landsdækkende selskabers.

Det forhold er der dog taget hensyn til, fortæller Susanne Richter.

"Forbrugerombudsmanden har haft med i vurderingen, at Bredbånd Nord er et lokalt selskab," siger hun.

Fullrate: Så politianmeldelse i avisen

Dagbladet Børsen bragte 18. juni sidste år historien om, at otte danske bredbåndsfirmaer blev meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden.

Dengang var Stig Myken administrerende direktør i Fullrate, og han fortalte ved den lejlighed, at han først blev bekendt med politianmeldelsen, da han åbnede avisen.

"Jeg synes, det er ærgerligt, at Forbrugerombudsmanden vælger at kommunikere via medierne i stedet for lige at orientere de involverede først., Men det kommer nok, og så må vi se, om det er med morgenposten," sagde Stig Myken dengang.

Det burde dog ikke være kommet som en overraskelse for Fullrate dengang, fremfører Susanne Richter fra Forbrugerombudsmanden.

"Vi har løbende været i dialog med Fullrates ledelse, deres advokat og moderselskab, så de har været orienteret om alle skridt - også udsendelse af pressemeddelelser," siger hun.

Mediecirkus

Fullrates nuværende administrerende direktør, Peter Mægbæk Madsen, undrer sig dog stadig over den måde, som Forbrugerombudsmanden har håndteret det på.

"Man kan have dem mistænkt for, at de tænker mere på deres egen profilering end egentlig at få rimelig eksekvering af markedsforholdene," siger Peter Mægbæk Madsen.

Allan Christiansen fra Telmore er ligeledes skuffet over håndteringen fra Forbrugerombudsmandens side. Telmore dukkede som det første selskab op i en pressemeddelelse, hvori det fremgik, at selskabet betalte en bøde. Siden er de tre andre kommet til en efter en.

"Vi erkendte fejlen og betalte med det samme ved kasse et, og derfor er det ærgerligt, at belønningen er, at vi blev hængt ud som de første, og at de andre derefter bliver hængt ud en efter en. Det er et unødvendigt mediecirkus. Det var et raid mod branchen, og så er det også rimeligt, at de anklagede bliver præsenteret samlet," siger Allan Christiansen.

Dansk Net, Onfone, Telenor og Stofa blev også politianmeldt, men Forbrugerombudsmanden har endnu ikke afsluttet disse sager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere