Artikel top billede

Er du klar? Endelig er NemID på vej

IT- og Telestyrelsen lover, at afløseren for den digitale signatur denne gang bliver klar til tiden. Derfor lander der snart et brev i din postkasse.

Det er snart slut med besværlige nøglefiler.

Den 1. juli bliver den nye og ifølge IT- og Telestyrelsen, simplere afløser for den digitale signatur nemlig lanceret.

Afløseren hedder NemID og bliver udviklet i samarbejde mellem bankernes betalingservice PBS og IT- og Telestyrelsen.

Derfor bliver der i øjeblikket knoklet på højtryk hos IT- og Telestyrelsen.

Ikke uden problemer

Systemet er netop nu i den afgørende testfase, hvor det bliver afprøvet på alle leder og kanter.

Og det er ikke helt problemfrit, indrømmer Palle H. Sørensen, der er leder af Center for Digital Signatur hos IT- og Telestyrelsen.

"Der er fundet en del fejl, men det er jo også formålet med at foretage test. Det er værd at huske på, at det er et mega-stort projekt. Eksempelvis overstiger det langt introduktionen af Dankortet i kompleksitet," siger han.

Men selvom NemID tidligere har været ramt af forsinkelser, så forsikrer Palle H. Søresen, at løsningen denne gang bliver klar til tiden.

"Planen er fortsat, at systemet bliver lanceret den 1. juli, og det skrider frem helt som forventet," fortæller han.

I modsætning til den nuværende signatur skal NemID ikke installeres på en computer. Den vil udelukkende bestå af et password og et brugernavn plus et nøglekort med engangskoder, som brugeren skal anvende ved log-in.

Vil fordoble bruger-antallet

Introduktionen af NemID vil blive ledsaget af en massiv informationskampagne. Og IT- og Telestyrelsen forventer, at der i introduktionsperioden vil blive sendt 600.000 nøglekort ud om måneden.

Styrelsen regner med, at NemID inden udgang af 2010 har sendt mellem 2,8 og 3 millioner nøglekort ud til danskerne.

Til sammenligning er der i øjeblikket 1,5 millioner digitale signaturer ude hos de danske borgere, og cirka 80 procent af dem bliver brugt regelmæssigt, oplyser Palle H. Sørensen.

Styrelse afviser sikkerhedsproblemer

IT- og Telestyrelsen forventer, at ordningen vil få væsentligt flere brugere, fordi den nu varetages af PBS, der kæder ordningen sammen med borgernes netbank-løsninger.

"Problemet med den tidligere signatur har jo været, at mange mennesker ikke har brugt den særligt ofte. Derfor har mange glemt deres kordeord, når de endelig skulle bruge det," siger Palle H. Sørensen

Alle netbankkunder vil i den nærmeste fremtid modtage et brev med posten fra deres bank, der gør dem opmærksomme på, at de kan gå ind på deres netbank og tilmelde sig NemID. Herefter modtager borgerne deres nøglekort med posten.

Borgere kan få hjælp

Det vil også blive muligt at tilmede sig på NemID's hjemmeside.

I modsætning til når du tilmeder dig via din netbank, kræver det dog, at du også legitimerer dig ved at opgive dit CPR-nummer samt nummeret på dit pas eller kørekort.

Efter planen vil det også blive muligt at få udleveret sit NemID fysisk på det lokale borgercenter eller skattecenter. Her vil det også blive muligt få vejledning i, hvordan systemet fungerer.

"Den mulighed har vi valgt, fordi vi ved, at der er forskel på folks it-parathed. Vi tror, at nogle borgere har brug for hjælp og vejledning for at komme i gang med bruge NemID," siger han

Data er skapt adskilt

Når du har modtaget sit særlige nøglekort, kræver det blot, at du logger ind på din netbank og aktiverer kortet. Derefter skal du vælge, om du også ønsker at bruge NemID til offentlige tjenester.

Der er dog ingen risiko for, at eksempelvis banken får adgang til oplysninger fra det offentlige system, understreger Palle H. Sørensen.

"Selvom det er samme system, så er der fuldstændig adskillelse mellem bankens data og den offentlige sektor. NemID tilbyder at registrere adressen på de hjemmesider, som du besøger. Men logningen sker kun, hvis du selv tilvælger funktionen," siger Palle H. Sørensen, der understreger, at sikringen af borgernes følsomme oplysninger topprioritet hos NemID.

Der er gået ti år siden, at den digitale signatur blev introduceret.

Men sikkerheden i det nye NemID er ikke blevet forbedret væsentligt i forhold til den 10 år gamle signatur, har sikkerhedseksperten Brian Vinter fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet tidligere fortalt til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere