Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

IBM satser på hybride clouds med nyt opkøb

Opkøbet af leverandør af data-integration, Cast Iron, vil styrke Big Blues position i markedet for hybride cloud-udrulninger.

Computerworld News Service: IBM styrker sin data-integrations-portefølje med offentliggørelsen af opkøbet af Cast Iron Systems, som specialiserer sig i at forbinde on-premise-systemer med cloud-baseret software.

Cast Irons evner vil hjælpe IBM til at bygge hybride cloud-miljøer, der kombinerer lokale applikationer, offentlige cloud-platforme som Amazon Web Services og private cloud-udrulninger. Firmaets teknologi er tilgængelig som fysisk eller virtuelt udstyr eller som cloud-service.

Big Blues software-division har foretaget mere end 55 opkøb siden 2003. Dette opkøb giver mening af flere forskellige årsager, vurderer Michael Coté, analytiker hos Redmonk.

Cast Iron har allerede udbygget med integration af mange af de førende SaaS-produkter såsom Salesforce.com og Oracle CRM on Demand, påpeger Coté.

"Hvis nogen i forvejen har løst en relevant udfordring, så er det for en virksomhed som IBM lettere at opkøbe dem end selv at gøre det."

IBM's store enterprise-kunder "forventer også, at IBM er en autoritet, når det kommer til alt dette cloud-halløj," og virksomheden står til at skabe en god service-omsætning i forbindelse med udvikling af hybride cloud-miljøer, siger han.

Herudover peger opkøbet på, at cloud computing er på vej ind i et mere modent stadie blandt de store virksomheder, som allerede viser nogen villighed til at benytte software as a service-applikationer, fremhæver han.

"Når man er kommet over første trin, handler næste skridt om at integrere med alle mulige processer, der er on-premise."

Vi er et supermarked

IBM køber med Cast Iron et stærkt firma og en teknologi, der kan vise sig at appellere bredt, siger Rebecca Wettemann, der er vice president for analyse hos Nucleus Research.

"Det er en god måde for IBM at gå tilbage til Cognos-kunderne, SPSS-kunderne - selv Oracle- og SAP-kunderne - og sige Vi kan være det supermarked, der har alt det, I har brug for, til integration i skyen.'"

Men det bliver interessant at se, hvordan IBM håndterer Cast Irons eksisterende partnerskaber, som inkluderer aftaler med Oracle, Google og Microsoft, tilføjer hun.

Cast Irons eksisterende kunder bør ikke have nogen større grund til bekymring, og det er endda muligt, at de vil få nytte af den større produktinvestering fra IBM, vurderer Rebecca Wettemann.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis