Artikel top billede

Så er det ud af sengen og på job: Virksomhederne ansætter it-folk igen.

Ledig it-specialist? Se her hvad du skal kunne

Danske virksomheder forventer igen at skulle ansætte flere medarbejdere med it-kompetencer i den nærmeste tid. Se her hvad du skal kunne.

Ledighed rammer også it-folk, men er der er lys for enden af tunnelen, konkluderer Prosa på baggrund af en undersøgelse, som it-fagforbundet har udarbejdet i samarbejde med ITEK, Dansk Metal og it-uddannelsesvirksomheden Microworld.

Undersøgelsen, der bygger på besvarelser fra 536 virksomheder med i alt 14.597 it-specialister ansat, viser, at 19 procent af de medvirkende virksomheder forventer at ansætte flere personer med it-kompetencer i det kommende år.

Blandt it-virksomhederne forventer 45 procent at ansætte flere medarbejdere.

"Rapporten er en håndsrækning til jobcentrene og beskæftigelsesregionerne, der med rapporten i hånden bedre kan tilrettelægge en arbejdsmarkedsindsats for ledige it-specialister," udtaler Erik Swiatek, næstformand i Prosa i en pressemeddelse.

Undersøgelsen viser, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilke it-kompetencer den ledige besidder. Der er således stor efterspørgsel på personer med kompetencer inden for Microsofts operativsystem på både server- og klientsiden.

Også kompetencer inden for Oracles databasesystemer og IBM's mailserversystemer i den finansielle sektor er attraktive for virksomhederne lige nu.

Vigtigt med forretningsforståelse
I rapporten konkluderes det desuden, at det nok er fint med it-kompetencer, men at it-viden helst skal kombineres med forretningsforståelse.

"Rapporten er en detaljeret opgørelse af virksomhedernes kompetencebehov for it-specialister. Virksomhederne har i dag og fremover brug for specialiserede it-kompetencer. Jobcentrene skal derfor bruge opgørelsen, så ledige it-specialister hurtigere kommer i job igen til glæde for alle," mener Tom Togsverd, direktør i ITEK.

Undersøgelsen er finansieret af Den Centrale Pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen omfatter en online-undersøgelse samt interview med centrale beslutningstagere i danske virksomheder.

Virksomhederne blev i undersøgelsen bedt om at afdække behovet for de fremtidige it-faglige kompetencer ved at svare på, i hvilken grad it-specialisterne skulle beherske en række konkrete navngivne teknologier og produkter.

Svarene kortlægger på den vis helt konkrete, operationelle it-produktnære kompetencer, som virksomhederne forventes at vælge nye medarbejdere på baggrund af, hedder det i rapporten.

"Rapporten viser på teknologi-niveau, hvilke kompetencer der efterspørges. Vi kan derfor bruge rapportens konklusioner som et godt fundament for det fremadrettede arbejde med at trimme uddannelserne og udvikle flere målrettede efteruddannelsestilbud," udtaler forbundssekretær Per Påskesen, Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat.

Disse it-kompetencer efterspørger danske virksomheder:

Operativsystemer:
Over 80 procent af de spurgte virksomheder svarer, at både de nuværende og fremtidige ansatte it-specialister i høj eller meget høj grad skal bruge Microsofts operativsystem på både server- og klientsiden.

Databasesystemer:
Mere end fire ud af fem systemkonsulenter, og to tredjedele af driftskonsulenterne, forventes i høj eller meget høj grad at arbejde med Microsofts databasesystemer. Hver tredje forventes at arbejde med IBM's databasesystemer. Cirka hver sjette virksomhed peger på Oracle og færre på MySQL.

Mailserversystemer:
Her handler det om Microsoft og IBM's mailserversystemer - med dobbelt så stor andel til Microsoft som til IBM. Den finansielle sektor er den eneste sektor, der i højere grad benytter IBM's mailserversystem. Alle øvrige sektorer benytter i udpræget grad Microsoft-systemer.

Webserversystemer:
Hver tredje virksomhed peger på henholdsvis Microsoft ISS og Microsoft Sharepoint webserver-systemer i de næste to år. Men it- og telesektoren samt den finansielle sektor benytter i høj grad Websphere. Websphere benyttes for 59 procents vedkommende i den finansielle sektor og 29 procent i it- og telesektoren.

Forretningsløsninger:
Tænk Microsoft-løsninger. Men i virksomheder, der beskæftiger mange it-specialister, forventes SAP over de kommende to år at opnå samme store udbredelse som Microsoft.

Kodesprog:
De webbaserede kodesprog, XML og HTML, dominerer. Microsofts Visual Basic.Net fylder mest sammen med C# og ASP.Net. Visual Basic.Net er særlig udbredt blandt servicevirksomheder, i it- og telesektoren og i finanssektoren. De to sidstnævnte bruger også C/C++ i betydelig grad. I den offentlige sektor dominerer Java og XML. Og er man jobsøgende Cobol-kodekarl, peger vejviseren mod den finansielle sektor.

Software udviklingsmodeller:
Analysen peger på Agile blandt op mod halvdelen af de virksomheder, der har svaret, at de benytter udviklingsmodeller. Til sammenligning bruger 44 og 41 procent henholdsvis SCRUM og Waterfall.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere