Artikel top billede

Microsoft satser på H.264-formatet men freder Flash

Det er HTML5-specifikationen og H.264-formatet, der skal levere video i Internet Explorer i fremtiden, lyder det fra Microsoft. Selskabet freder samtidig Adobes Flash - se hvorfor.

"Webbens fremtid er HTML5."

Så kort og kontant lyder det i et blogindlæg fra Microsoft efter længere tids debat om de forskellige teknologier til video på internettet, hvor det foruden HTML5-specifikationen og diverse video-formater handler om Adobes Flash og Microsofts egen Silverlight-teknologi.

"Microsoft er dybt involveret i HTML5-processen med W3C (World Wide Web Consortium, red.) HTML5 vil blive meget vigtig i forhold til avancerede, interaktive web-applikationer og design af sider," forklarer selskabets Dean Hachamovitch, som står i spidsen for udviklingen af Internet Explorer.

Han forklarer, at HTML5-specifikationen beskriver video-support uden at specificere et bestemt video-format. Microsoft har dog nu sin egen holdning til spørgsmålet.

"Vi mener, at H.264 er et fantastisk format. I HTML5-supporten vil IE9 alene understøtte afspilning af H.264-video," skriver Microsoft-chefen.

Splid om codecs

Selvom der, som Microsoft så korrekt skriver, er bred opbakning til H.24 i industrien, har der tidligere været en del strid om netop det specifikke video-format, der skal understøttes i HTML5.

Mens Apple, der står bag Safari-browseren, har modsat sig, at det konkrete codec skulle være Ogg Theora, har flere af de andre browserproducenter modsat sig H.264. Det fik sidste sommer den konsekvens, at man helt fjernede den del af HTML5-specifikationen, der omhandlede de konkrete codecs.

Det giver den udfordring for indholdsleverandørerne, at de dermed ikke kan anvende <video>-tagget, og samtidig regne med, at alle browsere kan afspille det format, man har valgt.

Microsoft føler sig dog overbevist om, at H.264 er vejen frem for Internet Explorer.

"Udviklere kan selvfølgelig stole på H.264-codec'et og det underlæggende operativsystems hardware-understøttelse, som Windows 7, uden at skulle betale ekstra," skriver Dean Hachamovitch i sit blogindlæg.

Flash på vej ud i kulden?

Det første udkast til HTML5-standarden blev frigivet i januar 2008, efter at der var blevet arbejdet på standarden siden 2004. Men udviklingen af HTML 5 tager tid, og derfor forventes det, at den endelige standard først vil ligge klar i 2012. Herefter skal den testes og evalueres frem til 2022.

Selvom den næste version af HTML altså endnu er under udarbejdelse, er der understøttelse af HTML5 i de fleste nyere browsere.

Med HTML5 kommer en web-standard, der understøtter det web-indhold, som i dag kræver installation af plugins, som Flash eller Silverlight.

HTML5 kommer dermed til at betyde øget konkurrence for henholdsvis Adobe og Microsoft.

Microsoft peger sjovt nok selv på, at Silverlight skam har en fremtid, selvom HTML5 stormer frem. Forklaringen er, at HTML5, alt andet lige, kun understøtter de mere simple medie-funktioner, og eksempelvis ikke fastforward, slowmotion og lignende, har Microsoft tidligere forklaret.

I det nye blog-indlæg giver Microsoft også udtryk for, at Flash fortsat har en fremtid.

"Der er problemer med Flash, særligt omkring stabilitet, sikkerhed og ydeevne. Vi arbejder tæt sammen med Adobes ingeniører, og deler information om de problemer, vi kender til i vedvarende diskussioner. På trods af disse problemer, fortsætter Flash med at være en vigtig del af at levere en god brugeroplevelse på nutidens internet," skriver Microsofts Dean Hachamovitch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer