Artikel top billede

Kommunaldirektør går i kølvandet på KMD-sag

Kommunaldirektøren i Hillerød Kommune går selv for at undgå tjenestemandssag om ulovlig KMD-kontrakt indgået uden om udbud.

Kommunaldirektør Peter Zahlekjær fra Hillerød Kommune har valgt at sige sin stilling op.

Det sker i kølvandet på sagen om både ulovlige it-kontrakter med KMD uden om udbud og gaver fra it-giganten til kommunaldirektøren.

I sidste uge meddelte kommunen således på sin hjemmeside, at kommunaldirektør Peter Zahlekjær har truffet sin beslutning.

Den kom umiddelbart efter, at Økonomiudvalget ville indlede en tjenestemandssag imod kommunaldirektøren.

"Indstillingen kom fra Økonomiudvalget, der var af den opfattelse, at Peter Zahlekjær har gjort sig skyldig i alvorlige tjenesteforseelser, og udvalget ønskede disse bedømt ved en tjenstlig undersøgelse med henblik på afskedigelse," står der i kommunens pressemeddelelse om sagen.

Dermed undgår kommunaldirektøren at skulle igennem den sag.

Samtidig vil offentligheden næppe få det fulde indblik i, hvad der præcist skete omkring det manglende udbud på en ordre til knap 50 millioner kroner og de gaver i form af koncertbilletter, som direktøren modtog af KMD.

Hillerød er KMD-kommune

Hillerød Kommune er blot en af flere kommuner, der har indgået kæmpe kontrakter med KMD uden om udbud.

Konkraktsummen i Hillerød ligger dog i den høje ende, omend Computerworld også tidligere har afsløret, at Rudersdal Kommune har indgået en aftale til over 20 millioner kroner med KMD uden om udbud.

Første gang Hillerød Kommune kom i vælten, var ingen personer i kommunen synderligt interesseret i at tale om kontrakterne.

Specielt kontraktens længde på syv år og 50 millioner kroner var måske for svær at forsvare.

Ikke desto mindre lød der kritik af, at beslutningen om kontrakten blev indgået for lukkede døre i byrådet.

Politikerne i Hillerød Kommune sagde samtidig til Computerworld, at man skam intet havde at skjule.

Tværtimod ville det få konsekvenser, hvis reglerne var blevet brudt.

Siden kom det frem, at KMD lod gaveregnen ramme embedsmænd i de omkring tredje kommuner, der har brudt udbudsreglerne og tegnet kontrakt med KMD uden om udbud.

Fodboldbilletter, golf og koncerter stod på gavelisten, viste en systematisk gennemgang via aktindsigt, som Computerworld stod bag.

Men pludselig kunne Frederiksborg Amts Avis afsløre, at også kommunaldirektøren i Hillerød Kommune havde været til koncert på KMD's regning.

Det fik kritikken til at nå nye højder og at kommunen direkte havde givet forkerte oplysninger til Computerworld undervejs, ville blot belaste tjenestemandssagen mod Peter Zahlekjær yderligere, vurderede ekspert.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer