Artikel top billede

Dumme og kriminelle direktører

Klumme: Bør det offentlige overhovedet handle med bikse, der hele tiden har underskud og derfor har lav forsyningssikkerhed i fremtiden?

Jeg kan ikke lide Enhedslisten. De er et sammenrend af folk, der for eksempel aktivt planlagde vores nedlæggelse som selvstændig nation og samarbejdede ivrigt med vore fjender (det vil sige, de er landsforrædere).

De har fjollede medlemmer, der stadig er imod atomkraft, fordi ... Ja, fordi de engang lod sig rive med af 'Atomkraft? Nej Tak'-idiotiet i 70'erne. De har MF'ere, der ikke kunne få nok af manipulations-kurser i Østtyskland, så de kunne overtage magten på studierne og alle mulige andre steder. Og værst af alt er jo, at de stadig er parat til at forklare, at de sandelig ikke tog fejl, og at det stadig er en god idé at nedlægge Danmark. Adr. Badr.

Men den årlige liste over multinationale bikse, der ikke betaler skat i Danmark, er en God Ting™ fra deres Frank Aaen. Han har vist lavet den i 10-15 år nu, uden at det har vakt den helt store opmærksomhed.

Dog tog Ekstra Bladet for et par år siden fat i direktøren for Nestlé og spurgte ham, hvordan det kunne være, at Nestlé overhovedet lod ham fortsætte med sit arbejde, når de havde givet underskud i 20 år i træk her i landet?

Så måtte han jo vælge: Mand eller Mus. Det blev Mus: Det var en langsigtet investering. Det var virkelig noget, Nestlé gerne ville lykkes med, fordi Danmark var et vigtigt marked. Og han havde en fornemmelse af, at liiiige netop i dét år, ville de lykkeligvis komme ud med et lille overskud.

Nu har Frank Aaen så stillet det meget logiske spørgsmål: Hvorfor i alverden betaler firmaer, der tjener kassen på at sælge til det offentlige i Danmark, ikke skat?

De slanke, sportstrænede direktører fra de multinationales lokalkontorer er i en klemme:

Er de dårlige til at køre deres biks eller er de kriminelle?
Og bør det offentlige overhovedet handle med bikse, der hele tiden har underskud og derfor har lav forsyningssikkerhed i fremtiden?

Og vigtigst af alt: Har de slanke sportsmænd fået bonus i underskudsår?

IBM Danmark har haft dundrende (og stigende) underskud i de sidste fire år, og de har lavet sig selv om fra A/S til ApS ligesom Oracle, Microsoft og de andre for at kunne spare skat i USA.

Mon IBM er begyndt på de samme narrestreger som de andre? Det har altid undret mig, at IBM's første underskudsår (for fem år siden) var på højden af superboblen, hvor alt kunne sælges, og hvor de stod for 25 procent af it-Danmark.

Fujitsu-direktøren sagde den onde brand brøle og brodere mig, at hans medarbejdere skam havde betalt en masse a-skat, så alt var i orden. Og i øvrigt var det blevet bedre, efter at han kom til (uden at det dog var blevet en profitabel biks af den grund). Right.

Os med små bikse bliver stillet soliditets- og størrelses-spørgsmål og skal oplyse regnskabstal, hvis vi f.eks. vil levere via SKI-vanviddet eller på store, offentlige projekter.

Gad vide, hvilke regnskabstal de store underskudsbikse har givet til SKI og andre offentlige myndigheder? Har de løjet om deres tal eller kan de offentlige indkøbere ikke se forskel på sorte og røde tal?

Jeg synes det er sjovt. Og jeg synes vi alle sammen skal stræbe efter både at arbejde for - og købe af - virksomheder, der ikke år efter år har kæmpe underskud.

Det MÅ være sundt for os alle sammen i længden.

Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere