Artikel top billede

CSC meldt til politiet: Bruger ulovlig arbejdskraft

It-fagforeningen Prosa anklager CSC i Danmark for at ansætte indere under slavelignende forhold. Nu er CSC politianmeldt.

CSC i Danmark har indiske medarbejdere ansat under slavelignende forhold.

Det mener it-fagforeningen Prosa, der gennem flere måneder har kulegravet sagen i samarbejde med DR's P1.

"De indiske medarbejdere har været uden for enhver retstilstand. De har været ansat til en indisk løn på 285 kroner om dagen og har ikke haft mulighed for at klage over deres arbejdsforhold. Enhver klage medfører, at CSC sender dem direkte tilbage til Indien," siger Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i Prosa, til Computerworld.

Hun forklarer, at indiske regler desuden betyder, at inderne ikke kan få et nyt job, når de returnerer til indien.

Anklagerne har nu fået Udlændingeservice til at politianmelde CSC for brug af ulovlig arbejdskraft.

For lav løn

Ifølge Prosa overtræder CSC loven, fordi virksomheden ansætter de indiske medarbejdere til en lavere løn, end loven foreskriver.

Ifølge den såkaldte beløbsordning, som de indiske ansatte får opholdstilladelse under, skal de ansatte tjene mindst 375.000 om året. Men selvom det er den løn, der står på de ansattes kontrakt, så svarer det ikke til den løn, som inderne rent faktisk får, mener Hanne Lykke Jespersen.

"CSC skriver i kontrakten, at den lavere løn skyldes, at de betaler skat for inderne, men det gør de ikke i virkeligheden," siger hun

Hilser anmeldelse velkommen

CSC hilser politianmeldelsen velkommen, og ser det som en mulighed for at få undersøgt sagen tilbunds, oplyser CSC's pressekontakt, Claus Johnsen.

"Det vil overraske mig meget, hvis CSC har brudt dansk lov. Indernes kontrakter har været gennemgået af et eksternt revisionsfirma. Indernes kontrakter indeholder en løn fra Indien, nogle diæter for at opholde sig i Danmark og en beregning af skat. Vi har i god tro indberegnet den skat, som inderne skulle betale i Danmark," siger Claus Johnsen.

Han afviser desuden Prosas anklager om, at CSC sender inderne ud af landet, hvis de klager over arbejdsforholdene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere