Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Regler mod udbudsfusk syltet i årevis

Omgåelse af udbudsreglerne har kostet millioner af skattekroner. Læs om den ny strammere udbudslov, der omsider er på trapperne.

En ny strammere lov med udbudsfusk er blevet syltet, samtidig med at kommuner har indgået den ene ulovlige kontrakt efter den anden.

Til sommer træder en ny lov i kraft, der gør det muligt at straffe kommuner og andre offentlige instanser, der undlader at afholde udbud.

Men loven, der er implementeringen af et EU-direktiv helt tilbage fra 2007, er blevet forsinket i årevis.

Ifølge reglerne skulle direktivet været indført allersenest i 2009, men er blevet udskudt, fordi det viste sig kompliceret at tilpasse det eksisterende danske klagesystem.

I de sidste år har der ellers været gevaldigt behov for de nye regler, der giver mulighed for bøder på op til ti millioner kroner og at ophæve ulovlige kontrakter.

Konkurrenter står tilbage med lang næse

Computerworld har afsløret, hvordan op imod hver tredje kommune har undladt at gå i udbud og valgt KMD.

Efterfølgende har ti kommuner blankt erkendt, at de fejlede og skulle være gået i udbud. I dag nægter de alle at opsige deres ulovlige kontrakter.

Tilbage står KMD-konkurrenter med en lang næse.

Eksperter vurderer, at op imod to milliarder kroner er blevet unddraget udbud og op imod 200 millioner skattekroner derved er gået tabt.

Men de mange lovbrud lader ikke til at få konsekvenser, selvom Konkurrencestyrelsen kommer med en redegørelse i løbet af foråret.

For hverken styrelsen, der i øvrigt droppede at undersøge en af sagerne fra 2007, eller Klagenævn for Udbud har i dag mulighed for at gøre noget ved lovbrudene.

Kommunerne kunne således frit sjofle med udbudsreglerne.

Læs oppositionen og den ansvarlige ministers reaktion senere på Computerworld.dk

Åbningskrivelse om loven

Åbningsskrivelse nr. 2010/0055 vedr. manglende gennemførelse i national ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter.

Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 20. december 2009. Direktivet vil blive gennemført i lov om håndhævelse af udbuds-reglerne m.v.

Lovforslaget er 1. behandlet i Folketinget og forventes at blive vedtaget i maj måned 2010. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Forsinkelsen med implementeringen i dansk ret skyldes, at det har taget længere tid end forventet at finde den mest hensigtsmæssige implementering af de nye skærpede sanktioner i forhold til det eksisterende danskeklagesystem på udbudsområdet.

Arbejdet har bl.a. været kompliceret afat der skulle tages højde for, at den danske klageinstans for udbudssager,der er et administrativt organ, ikke kan pålægge alle typer ordregivere desanktioner, som direktivet dikterer, hvorfor der skulle tages højde for etsamarbejde mellem klageinstansen og domstolene.

Kommissionen vil blive underrettet, så snart loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Kilde: Folketinget.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere