Artikel top billede

(Foto: Søren Hytting)

S: Sahl-Madsen helt blank på danskernes it-evner

Politikere blev ikke særligt meget klogere, da videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) kom i samråd om danskernes ringe it-kompetencer. Se her hvorfor.

På gårsdagens samråd i Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi gik Socialdemokratiets it-ordfører Yildiz Akdogan i flæsket på den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).

Yildiz Akdogan ville med udgangspunkt i Højhastighedkomiteens rapport gerne have konkrete svar på en række spørgsmål, efter Højhastighedskomiteen har skrevet i sin rapport, at en femtedel af danskerne i alderen 16 til 89 år aldrig har brugt en computer. Og yderligere en femtedel har svage it-kompetencer.

Mere konkret spurgte den socialdemokratiske it-ordfører om, hvad ministeren vil gøre for ikke at lade 41 procent af befolkningen med i stikken med hensyn til digitaliseringen af den offentlige sektor.

Yildiz Akdogan ville på gårsdagens samråd samtidig have svar på, hvilke initiativer ministeren vil tage for at løse problemet, så Danmark ikke ender med en underklasse skabt af dårlige it-kundskaber.

Blev ikke klogere

Hun måtte dog forlade samrådet uden at være blevet meget klogere.

"Jeg kaldte til samråd, fordi 41 procent af danskerne har ingen eller meget svage it-færdigheder," siger Yildiz Akdogan.

Hun pointerer, at det virker, som om regeringen sidder klar med de vises sten til at løse udfordringen.

"Ministeren anerkendte, at 41 procent er et stort tal, men havde ikke nogen målsætninger om, hvordan dette tal skal reduceres - ikke andet end at hun mente, at man skulle "motivere og inspirere". Men hvordan og konkret, hvad der skulle til, kom hun ikke ind på," forklarer Yildiz Akdogan om oplevelsen på gårsdagens samråd på Christiansborg.

"Vi står i dag med en stor it-underklasse, der ikke er i stand til at udføre basale ting på en computer, som eksempelvis at vedhæfte en fil til en mail, denne gruppe vil blive hægtet endnu mere af samfundet i takt med, at it kommer til at spille en større og større rolle de kommende år," lyder det fra Yildiz Akdogan.

Der blev ikke leveret svar på tiltale

Ministerens konservative partifælle og partiets it-ordfører, Jørgen Lundsgaard, var også til stede ved samrådet.

Han har en lidt anden opfattelse end den, som Socialdemokraternes Yildiz Akdogan lufter over for Computerworld.

"Der blev ikke rigtigt leveret nogle svar, fordi spørgsmålene var dårligt formuleret," siger Jørgen Lundsgaard, som fortæller, at de afsatte 20 minutter flød ud i en times diskussion, som han betegner som "mudret".

"Det er jo meget svært at generalisere på it-området og med hensyn til it-analfabeter. Der findes jo både en gruppe, der ikke ønsker at beskæftige sig med it, og så er der unge med manglende hjælp til it-kompetencerne, og så endelig de ældre, der måske skal have større hjælp til simple løsninger med mobiltelefonen frem for at lære mere komplicerede ting på en pc," siger Jørgen Lundsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer