Artikel top billede

Arkivfoto.

Selvmords-trend breder sig hos iPad-arbejdere

Kinas største elektronikfabrik, der producerer produkter for blandt andet Apple, HP og Nokia har den seneste måned været ramt af en stribe selvmordsforsøg.

I løbet af den sidste måned har fire ansatte hos Kinas største elektronikfabrik, Foxconn, forsøgt at begå selvmord.

Det skriver den britiske avis The Telegraphs Kina-korrespondent, Malcom Moore, på sin blog.

Det er på Foxconns fabrikker, at iPad'en og en række andre af Apples produkter bliver produceret.

Foxconn producerer ligeledes elektronik-produkter for virksomheder som HP, Nokia, Motorola, Microsoft og Cisco.

Alle er sprunget ud

Det seneste selvmordsforsøg fandt sted i mandags, da en blot 18-årig kvinde valgte at springe ud af et vindue i en af fabrikkens bygninger.

Kvinden, der kun er kendt under sit kælenavn Rao, blev alvorligt kvæstet, men overlevede springet takket være en række træer, der afbødede faldet.

Foxconn forklarer kvindens selvmordsforsøg med, at hun netop havde haft et opgør med sin kæreste.

Den 29. marts sprang en ung mand ved navn Liu ud af et vindue på Foxconns fabrik i den kinesiske by Longhua.

Den unge mand var universitetsuddannet og arbejdede med trådløs teknologi hos Foxconn. Da han blev fundet, var han kun iført underbukser og sin Foxconn-skjorte.

Den 11. marts sprang en anden mandlig Foxconn-ansat ved navn Li i døden. Angiveligt efter at hans bonus blev stjålet ved det kinesiske nytår.

Den 7. marts blev en kvindelig ansat ved navn Tian kvæstet efter, at hun sprang ud fra en bygning. Hun forklarede efterfølgende, at hun havde været under stort pres den seneste tid.

Død efter iPhone-tyveri

Sidste sommer vakte det stor medieopmærksomhed, da det kom frem, at den 25-årige Foxconn-ansatte Sun Danyong havde begået selvmord efter, at han havde stjålet én ud af blot 16 prototyper af den nye iPhone 3GS, som på daværende tidspunkt endnu ikke var kommet på markedet.

Foxconn har i nærheden af 300.000 ansatte i Kina, og den største fabrik er placeret i byen Longhua, og der skulle være tale om et gigantisk kompleks, hvor de ansatte både bor og arbejder.

Ifølge The Telegraph er Foxconns-fabrik omgæret med stor mysik. Det skulle tage op til en halv time at køre fra den ene indgang af komplekset til den anden.

Og Malmcom Moore fra The Telepgrahp beskriver desuden en episode, hvor en journalist fra Reuters har oplevet at blive overfaldet af sikkerhedsvagter udenfor Foxconns hovedkvarter i den kinesiske by Shenzhen, fordi journalsten angiveligt opholdte sig for tæt på bygningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren