Artikel top billede

De amerikanske fotografer anlægger ophavsretssag mod Google. Her bringer vi illustrationen fra forsiden af Victor S. Pearlmans "Licensing Photography", hvor han gennemgår alle juridiske aspekter omkring copyright.

Fotografer sagsøger Google i sag om ophavsret

Googles årelange bestræbelser på at skabe et online-bibliotek og forretning med millioner af bøger står nu over for endnu en juridisk udfordring.

Computerworld News Service: Foreningen American Society of Media Photographers (ASMP) har anlagt et fælles søgsmål mod Google med udgangspunkt i loven om ophavsret.

Sagsanlægget, som blev indledt onsdag i New York, minder om det fra 2005, hvor 'the Authors Guild and the Association of American Publishers' (AAP) gennemførte en retssag på vegne af forfattere og forlag.

ASMP protesterer imod Googles indscanning af millioner af bøger til virksomhedens Google Books-søgemaskine, hvoraf en del bliver gennemført uden tilladelse fra copyright-indehaverne.

Forskellen fra det gamle sagsanlæg er, at der nu fokuseres på fotografiske og visuelle værker i bøgerne.

"Google har været involveret i massiv, uautoriseret indscanning, offentliggørelse og distribuering af værker. En del af de værker udgøres af fotografier og illustrationer, og det gøres uden tilladelse fra ejerne," siger Victor S. Pearlman, der er juridisk rådgiver og medlem af bestyrelsen for ASMP.

"Det kalder jeg en overtrædelse."

Sagen adskiller sig desuden fra den anlagt af forfatterforeningen og AAP ved det, at den fokuserer bredere end bare på Google Books-projektet og i også indbefatter andre overtrædelser, som Google beskyldes for, fortæller ASMP i en udtalelse.

Google svarer, at Google Books arbejder inden for lovens rammer.

"Vi er sikre på, at Google Books holder sig inden for internationale copyright-love," skriver talsmand for virksomheden, Gabriel Stricker, i en e-mail.

"Google Books udgør et historisk forsøg på at samle alt den viden, der findes i alle verdens bøger og gøre den søgbar online. Det vil give læserne adgang til informationer, som de ellers ikke ville kunne få fat i, ligesom det tilbyder forfattere og udgivere en måde at blive opdagede på."

ASMP får følgeskab af Graphic Artists Guild, the Picture Archive Council of America, the North American Nature Photography Association, Professional Photographers of America og adskillige individuelle fotografer og illustratorer.

ASMP anklager Google for at indgå i "den mest vidtrækkende, omtalte og ikke-kompenserede overtrædelse af eksklusiv-retten til billeder i bogens og udgivelsernes historie".

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere