Artikel top billede

"Vi er stadig med helt i toppen blandt lande, der kan omsætte it til social og økonomisk udvikling," siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. (Foto: Søren Hytting)

It-minister efter nedtur: Derfor gør Danmark det godt

It-danmark sakker agterud. Skal der gøres noget? Socialdemokraterne sætter it-minister Charlotte Sahl-Madsen under krydsild. Se ministerens svar her.

Indtil nu har det væres småt med udmeldinger fra den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), om, hvad hun vil med it-området, men onsdag kom hun i krydsild fra Socialdemokraternes it-ordører, Yildiz Akdogan, der afkrævede ministeren svar på spørgsmålet om, hvordan hun vil sikre, at Danmark er i den absolutte top, når det gælder it.

Det skete på baggrund af Computerworlds artikler om Danmarks fald på internationale it-ranglister. Det kan du læse mere om her.

Danmark er gået fra en tredjeplads til en fjerdeplads på The Connectivity Scorecard og fra en førsteplads til en tredjeplads på World Economic forums årlige Networked Readiness Index.

"Er ministeren tilfreds med, at Danmark har sat sin førerposition som it-nation over styr og falder tilbage på internationale ranglister over it-nationer?" lød det første spørgsmål fra Yildiz Akdogan.

Minister: Ser ikke sort billede
"Jeg vil starte ud med at sige, at jeg slet ikke ser det samme negative sorte billede af Danmark, som der her bliver tegnet. Jeg ser Danmark som et samfund, hvor befolkningen i den grad har taget internettet og de digitale muligheder til sig," svarede Charlotte Sahl-Madsen.

Hun nævnte blandt andet, at 86 procent af befolkningen har adgang til internettet hjemmefra, fire ud af fem danskere er på internettet dagligt, og at der blev sendt 6,5 milliarder sms-beskeder i første halvår af 2009.

"I de undersøgelser, der refereres til, er der tale om meget beskedne fald i Danmarks placeringer. Forskellen mellem landene er altså meget lille. Jeg synes, vi skal være meget stolte af vores placeringer," sagde videnskabsministeren.

Stadig med i top

"Vi er stadig med helt i toppen blandt lande, der kan omsætte ikt (informations- og kommunikationsteknologi, red.) til social og økonomisk udvikling. Jeg har selvfølgelig noteret mig, at forskerne bag World Economic Forums rapport har udtalt til Computerworld, at det er en meget lille forskel, der adskiller de tre øverste lande, og at Danmark gør det fantastisk."

"Derfor synes jeg også, vi skal læse undersøgelserne som en indikation af, at regeringen fører den rigtige politik på ikt-området. Vi skal selvfølgelig forholde os til den internationale konkurrence der er, og den bliver hårdere efter af flere lande, tager digitaliseringens muligheder til sig," forklarede Charlotte Sahl-Madsen.

Det handler om konkurrenceevne

Derefter skød Yildiz Akdogan igen med efterlysning af, at regeringen så mere alvorligt på faldet på ranglisterne.

"Det her er ikke er spørgsmål om, hvor mange sms'er vi sender til hinanden. Det handler om vores konkurrenceevne som land. Det er et spørgsmål om arbejdspladser. Det er et spørgsmål om Danmark, som et innovativt land. Selvom det ikke er det store fald, er signalet alvorligt," sagde Socialdemokraternes it-ordfører.

Charlotte Sahl-Madsen har endnu ikke i sin tid som minister udtalt sig i ret høj grad om sine visioner og planer for it-området, og det var også et af de punkter, Yildiz Akdogan tog fat på.

Hvor er planen?

"Vi har stadig ikke set en målrettet handlingsplan fra regeringens side. Regeringen har heller ikke været ude og kommentere på, hvordan den vil bruge højhastighedskomiteens anbefalinger," sagde Yildiz Akdogan.

Charlotte Sahl-Madsen svarede, at regeringen har mange konkrete tiltag.

"Vi arbejder blandt andet med den digitale infrastruktur. Det er en ambition, at den er på højeste niveau. Det har noget med at gøre at sikre rammebetingelser, og så arbejder vi meget på at højne ikt-færdighederne hos befolkningen," sagde Charlotte Sahl Madsen.

Derefter påpegede hun, at høringsfristen for højhastighedskomiteens anbefalinger kun lige var overskredet, og at regeringen derfor skulle forholde sig til høringssvarene.

"Jeg synes, det er utrolig vigtigt at respektere høringssvar og lytte til de tilbagemeldinger, der er fra miljøet. Jeg har dialoger med en del af aktørerne, så sent som i går havde jeg en stribe møder i den her anledning, og jeg respekterer virkelig fagmiljøets overvejelser og kommentarer til rapporten," sagde Charlotte Sahl Madsen.

"Højhastighedskomiteens anbefalinger er blevet meget positivt modtaget, er mit generelle indtryk, når man ser høringssvarene igennem. Derfor ser jeg det som et rigtig godt fundament at arbejde videre på. I øvrigt kan jeg love, at jeg snarest vil oversende høringssvarene og et notat om, hvordan vi konkret vil gribe det an, til udvalget for videnskab og teknologi," sagde videnskabsministeren.

Lyt til branchen

Mens Charlotte Sahl-Madsen ikke ser det som problematisk, at Danmark er faldet tilbage på ranglisterne, ser andre det som et stort problem.

Computerworld har tidligere skrevet om, at både ITEK og IT-Branchen mener, at ranglistefaldende giver anledning til stor bekymring. Det kan du læse mere om her.

ITEK og IT-Branchens udtalelser til Computerworld bragte Yildiz Akdogan også ind i sin spørgetid til ministeren.

"Hvis ministeren ikke vil lytte til mig, kan det være, hun vil lytte til branchen," sagde Yildiz Akdogan.

"Det her er to branchedirektører, der udtaler sig om det, ministeren definerer som et lille udsving. Jeg kan ikke forstå, du kan bagatellisere det, som du gør, når branchen siger sådan. Synes du selv, det går i den rigtige retning?" spurgte Yildiz Akdogan.

Minister: Ikke enig i betragtningerne
"Jeg er i hvert fald ikke enig i betragtningen om, at regeringen læner sig tilbage på det her område. Tværtimod synes jeg, der er mange initiativer i gang. Jeg vil lige gentage den dialog, jeg har med aktørerne i branchen angående højhastighedskomiteens anbefalinger," svarede ministeren og fortsatte:

"Jeg synes, det er meget vigtigt at lytte til branchens ønsker på det her felt, inden jeg lægger mig helt fast på, hvordan jeg synes, vi skal implementere området. Men jeg vil da gerne indikere, at nogen af de områder vi kommer til at arbejde med og også allerede har en dialog om politisk, blandt andet er områder som åbne standarder, løft af it-færdigheder hos befolkningen, arbejdet med sikkerhed på internettet og grøn energi."

"Der bliver tilføjet midler til området blandt andet også med Socialdemokraternes opbakning, så jeg synes der gøres en betydelig indsats," sagde Charlotte Sahl Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere