Artikel top billede

Lever dit datacenter op til effektivitets-kravene?

EU, USA og Japan er blevet enige om fælles kriterier for måling af datacentres energieffektivitet - til gavn for både økonomien og miljøet.

Computerworld News Service: Brancheorganisationer og statslige myndigheder fra USA, EU og Japan har indgået en grundlæggende aftale om, hvordan man måler et datacenters energieffektivitet.

Det er en væsentlig aftale, fordi den etablerer en fælles måleenhed, som forskellige typer datacentre i forskellige verdensdele kan benytte til at angive, hvor energieffektive de er. Det kan gøre det muligt for en virksomhed at vurdere sine egne datacentres effektivitet samt hvor effektive forskellige energibesparende teknikker er.

Aftalen er bemærkelsesværdig på grund af dens niveau af internationalt samarbejde. Bag aftalen står Green Grid, der er et branchekonsortium fra USA. Aftalen får ifølge en pressemeddelelse fra Green Grid opbakning fra USA's energiministerium, USA's miljøstyrelse, EU og Japans finansministerium.

"Green Grid samarbejder med organisationer fra hele verden om at udvikle et klart og veldefineret sprog til, hvordan vi kommunikerer om måling af energieffektivitet. Dette vil give os en fælles målepind for alle datacentre uanset deres geografiske placering," udtaler Tom Brey, der er ansat hos IBM og formand for Green Grid, i pressemeddelelsen.

"Med denne form for konsekvens kan vi begynde at ændre branchens adfærd."

Deltagerne er blevet enige om at adoptere Power Use Effectiveness, eller PUE, som deres "foretrukne måleenhed for energieffektivitet," står der i pressemeddelelsen. PUE, som er udviklet af Green Grid, dividerer et datacenters samlede elforbrug med den mængde elektricitet, som datacentrets it-udstyr bruger. Resultatet viser hvor megen energi, der går tabt i mekaniske og elektriske systemer.

Ingen standardmetoder

Det er ikke nogen overraskelse, at valget er faldet på PUE. PUE er blevet den mest populære måleenhed for datacentres effektivitet, og visse store virksomheder, såsom Microsoft og Google, offentliggør allerede deres PUE-tal, som en måde at fremvise, hvor effektive deres nyeste faciliteter er.

Men der er ingen standardmetode til at udregne PUE, så der er stadig arbejde at gøre for de forskellige fraktioner, der deltager i aftalen, med at definere eksempelvis hvordan man bør måle et datacenters samlede elforbrug. Det forventes også, at der vil blive udviklet og defineret yderligere måleenheder for energieffektivitet.

"En global arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for hver af de ovenfor nævnte organisationer vil fortsat bringe dette initiativ fremad og vil mødes igen senere i år for at evaluere, hvordan arbejdet skrider frem," oplyser Green Grid i sin pressemeddelelse.

Forbruget kigges efter i sømmene

Aftalen er kommet i stand efter adskillige møder mellem interessenter. I januar mødtes repræsentanter fra USA's miljøstyrelse (U.S. Environmental Protection Agency) med adskillige amerikanske datacenter-brancheorganisationer heriblandt 7x24 Exchange og American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers.

USA's miljøstyrelse delte derefter inputtet fra disse organisationer med internationale repræsentanter ved et møde 2. februar. En kopi af den aftale [pdf], der var resultat af dette møde, blev i sidste uge offentliggjort på Green Grids website.

"Disse vejledende principper har til formål at hjælpe til en fælles forståelse af energieffektivitet i datacentre," skrev USA's miljøstyrelses program, Energy Star for Data Centers, i en meddelelse til programmets deltagende virksomheder.

Green Grid er efter sigende i forhandling med Kina, Indien og andre store markeder med det formål at få dem med på initiativet.

Aftalen kommer i hus, netop som datacentres energiforbrug i stigende grad bliver kigget efter i sømmene. De stigende energipriser og mængden af kraftigt it-udstyr, der er blevet tilføjet datacentrene i de senere år, har fået dem i søgelyset hos virksomhedschefer, der leder efter besparelser.

Miljømæssige hensyn heriblandt nye regler om udledning af CO2, der er blevet introduceret i Europa, og som sandsynligvis før eller siden også vil blive introduceret i USA, tvinger erhvervslivet til at være mere opmærksom på datacentrenes energiforbrug.

USA's Securities and Exchange Commission udgav i sidste måned nye retningslinjer om risikoerne i forhold til klimaforandring, som børsnoterede selskaber skal offentliggøre for deres investorer. John Stanley fra Uptime Institute, skrev i sidste uge et blogindlæg om det.

"Generelt udgør de nye retningslinjer endnu en god grund til, at erhvervslivet - heriblandt it- og datacenterbranchen - holder sig sit energiforbrug og sin miljømæssige præstation for øje i den øverste ledelse," opsummerer Stanley.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere