Artikel top billede

Sådan kan du tjene penge på SOA

Markedet for serviceorienteret arkitektur (SOA) er i vækst. Det vurderer IDC, der mener, at SOA kan forbedre sammenhængen mellem it og virksomhedernes forretningsmæssige behov.

Computerworld News Service: Markedet for SOA vil være vokset med op til en fjerdedel i 2013, vurderer analysehuset IDC.

Denne vækst vil blive ført an af Amerika efterfulgt af EMEA. Det fortæller Ruediger Spies, der er vice president for enterprise-applikationer hos IDC Central- og Østeuropa, Mellemøsten og Afrika, til IDC's SOA and Beyond Conference 2010 i London.

"Der er folk i markedet, der mener, at SOA's tid er forbi. Det kunne ikke være mere forkert," siger Spies, som også taler om, hvordan SOA kan udgøre en ramme for cloud computing.

Fra 2008 til 2013 vil forbruget af SOA på det amerikanske kontinent ifølge Spies stige med 24,7 procent, mens EMEA-regionen vil opleve en vækst på 24 procent, og Asien-Stillehavsregionen vil opleve en vækst på 23,2 procent.

Selvom EMEA vil opleve en lidt mindre vækst inden for SOA end Amerika, påpeger Spies dog, at "i Europa har vi allerede en bedre it-arkitektur end virksomhederne i USA, og derfor behøver forbruget ikke at være så højt i Europa, da det hele allerede er bedre forbundet."

Tænk langsigtet

SOA kan hjælpe til at forbedre sammenhængen mellem it og virksomhedernes forretningsmæssige behov, tilføjer han. Men for at SOA kan blive en succes, er virksomhederne dog nødt til at "tænke langsigtet."

"Arkitektur er ikke kun et projekt - det er et projekt, der er nødt til at strække sig over en del år," siger Spies.

"Typisk strækker SOA-projekter sig over længere tid end ERP-projekter, som kører omkring 12 til 13 år."

Soa er ikke for børn

Spies anbefaler, at man som SOA-arkitekt definerer virksomhedens værdi, hvilket kan gøre virksomheden i stand til at forstå, hvordan det bidrager til bundlinjen.

"Det handler udelukkende om integration. Som projektleder er man nødt til at forstå forretningskravene. Det bør ikke være nogen, der lige er blevet færdig på universitetet. Det er nødt til at være en person, der er accepteret på både forretnings- og it-siden," forklarer Spies.

Vejen mod skyen

Samtidig mener han - hvis det er designet ordentligt - at SOA kan udgøre grundlaget for en BPM-strategi (business process management), hvilket han beskriver som et "meget lille skridt" fra cloud computing.

"Fra nu af bliver cloud computing bare en anden sourcing-valgmulighed i udvælgelsen og erstatningen af eksisterende systemer," vurderer han.

Ved at adoptere cloud computing kan en virksomhed blive i stand til at reducere omkostningerne og øge fleksibiliteten.

Selvom integration er en af hovedudfordringerne ved cloud computing, insisterer Spies derudover på at: "hvis du har udført din SOA ordentligt, har du et roadmap for proces-arkitekturen og den informationsarkitektur, der udgør grundlaget for alting, samt for hvordan de to ting hænger sammen."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere