Artikel top billede

Direktør for IBM Danmarks hardware-divison, Peter Sommer, kan ikke genkende billedet af, at IBM's kunder er på vej til at migrere væk fra mainframe-platformen.

IBM: Derfor er der grøde i mainframe-markedet

IBM mener ikke, at selskabets mainframe-kunder flygter fra platformen. Grunden til, at der er grøde i markedet, er en helt anden, mener selskabet.

"Vores kunder shopper it, akkurat som man shopper i et supermarked. Hvis vi ikke er konkurrencedygtige, så kan vi ikke overleve i et gennemsigtigt marked. It er i dag kapacitet, og det er en forbrugsvare," siger Peter Sommer, IBM Danmarks direktør for hardware-divisionen.

Han kan ikke genkende et billede af, at IBM's kunder er på vej til at migrere væk fra mainframe-platformen, som der bliver tegnet her.

"Men vi provokerer løbende vores kunder, der måske har valgt platform for en årrække siden, til at overveje, om de stadig har den rigtige platform. Det vigtige her er at få alle parametre med i den beregning. Vi oplever, at der er en del useriøse bud på, hvordan man skal sætte det regnestykke sammen," siger han.

Uanset platform er IBM leveringsdygtig.

"Det smukke ved at arbejde i IBM's hardware-division er, at vi har flere heste at spille på. Vi har et glimrende samarbejde med Microsoft om vores forretning på x86-markedet. Ifølge IDC-tallene fra 2009 har vi 48-49 procent af Unix-markedet. Vi er vokset 150 procent på Linux som operativsystem på mainframe de seneste to år. Alt i alt er mainframen blot én af de tre hardware-platforme, vi tilbyder kunderne," siger IBM-chefen.

Mainframe og ny teknologi

Mainframen er vokset ud af den finansielle verden. Den er designet til banker og forsikringsselskaber med de ekstreme krav til oppetid og tilgængelighed, som branchen har. Platformen opfattes af nogle som tung, dyr og utilnærmelig.

Der hersker en del fejlagtige opfattelser af mainframen, mener Peter Sommer.

"Vi oplever mange myter om mainframen, så vi har oprettet et lille Mythbuster-team. Vi oplever ofte, at folk blander ting sammen om, hvordan mainframen egentlig fungerer. For eksempel er tilvæksten af nye applikationer ret høj. Moderne teknologier inden for web, så som Java, kører med stor succes på mainframen."

Finanssektoren har altid sværget til mainframens sikkerhed og oppetid.

"Men kunder har forskellige behov, og de skal vælge den platform, der passer dem bedst. Vi er ikke monopolistiske. Med bredden i vores portefølje og fornuftige markedsposition inden for alle segmenter, føler vi, at vi har friheden til at råde kunderne til at køre på den platform, hvor de har færrest omkostninger," siger Peter Sommer.

Han er med egne ord super optimistisk, hvad angår mainframens fremtid.

"Cloud computing er for alvor ved at få fat i markedet, og mainframe-platformen er perfekt til cloud," siger Peter Sommer.

MIPS bestemmer prisen

Omkostninger til at drive en hvilken som helst platform afhænger af, hvilke behov virksomheden har.

Ligesom inden for forsikringsverdenen, hvor præmien afhænger af, hvilken type forsikring man har brug for, bestemmes prisen på it-driften af, hvor højt et serviceniveau, man har brug for.

"For eksempel ville man typisk fravælge kaskoforsikring på en gammel bil. Det er det samme med it. De service-levels, kunderne har, hænger sammen med deres behov for, hvor hurtigt de skal kunne komme op efter et nedbrud, og hvor hurtigt de skal kunne genskabe data. Hvor gamle må data være? Er det ok, at de er en time eller en dag gamle?," siger Peter Sommer.

MIPS-prisen sættes efter det gode gamle markedsøkonomiske princip om udbud og efterspørgsel.

"Vi tilbyder en vare, kunden har et behov, og det afgør prisen," siger Peter Sommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren