Artikel top billede

Disse 10 mobil-teknologier skal du holde øje med

Analysehuset Gartner udpeger 10 mobile teknologier, der får særlig stor betydning for virksomheders mobile strategier. Se dem her.

Både i privatlivet og i det professionelle liv er mobile løsninger stærkt på vej frem, ikke mindst på grund smartphonens voksende popularitet.

I 2009 steg salget af smartphones med 23,8 procent i forhold til året før, så der i alt blev solgt 172,4 millioner enheder på verdensplan. Det er specielt Apples iPhone, Reseach In Motions Blackberry og de mange nye Android-telefoner, der kan tage æren for den flotte vækst.

Men væksten er også et udtryk for, at der sker rigtig meget med de mobile teknologier i disse år, så de efterhånden har nået et modenhedsniveau, hvor de rent faktisk fungerer optimalt, stort set i hvert fald.

Analysehuset Gartner har netop udpeget 10 mobile teknologier, som man kan forvente sig ekstra meget af i 2010 og 2011.

Fælles for teknologier er, at de ifølge Gartner vil få indflydelse på de mobile strategier og politikker ude i virksomhederne.

"Vi har fremhævet 10 teknologier, der bør være på enhver organisations radar," forklarer Gartners vice president, Nick Jones.

"Disse teknologier er valgt, fordi de udvikler sig på en måde, der påvirker virksomheds-strategier, et significant antal forbrugere eller medarbejdere vil forvente dem, eller de vil adressere specifikke udfordringer, som organisationer vil komme til at stå over for i 2011," siger Nick Jones.

Her er de 10 vigtige teknologier, som du skal holde øje med

1) Bluetooth 3 og 4 - de to nye versioner af Bluetooth er på vej. De vil medføre markant højere hastigheder og et lavere strømforbrug. Læs mere her.

2) Det mobile internet - I 2011 vil over 85 procent af alle mobiler blive leveret med en browser installeret, og her i Vesteuropa vil 60 procent af alle solgte håndsæt være smartphones, der kan håndtere traditionelle HTML-sider.

3) Mobile widgets - de små, smarte widgets, der anvender teknologier som JavaScript og HTML, vinder frem. De er med til at give hurtigere og bedre overblik på smartphonen.

4) Platforms-uafhængige værktøjer - med stadig flere platforme og mobile form-faktorer bliver det vigtigt med udviklingsværktøjer, der kan bruges til at udvikle applikationer til flere platforme på samme tid. Læs mere her.

5) App stores - båret frem af Apples App Store er dette nu standarden for, hvordan nye applikationer findes og installeres.

6) Lokationer - I slutningen af 2011 vil 75 procent af alle solgte enheder indeholde en GPS. Det vil bane vejen for mere sofistikerede, lokationsbaserede applikationer. Læs mere her.

7) Mobilt bredbånd - hastighederne er fortsat på vej i vejret, og det samme er brugen af det mobile bredbånd, både på smartphones og på bærbare computere.

8) Touchscreens - Den touch-baserede navigation er efterhånden den foretrukne. Det stiller også krav til virksomhedernes applikationer. Læs mere her.

9) M2M - maskine til maskine netværk bliver stadig mere populært, specielt i de mere modne markeder.

10) Sikkerhed - Der bliver et stigende behov for sikkerhedsløsninger, der ikke er bundet til en specifik platform eller enhed.

Se hele Gartners liste her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere