Når Lene Espersen (K) i morgen spørger Folketinget om lov til at lade Danmark forhandle den omdiskuterede antipirataftale ACTA i hus, bliver det en stedfortræder fra Dansk Folkeparti, som reelt bliver tungen på vægtskålen.
Det bliver nemlig energiordfører og medlem af Europarådet, Per Dalgaard, som repræsenterer Dansk Folkeparti i Europaudvalget, som har ACTA på dagsordenen fredag formiddag klokken 11.00.
Per Dalgaard afløser Pia Adelsteen.
Vil have svar
Og ifølge Per Dalgaard afhænger DF's mandat til antipirataftalen af, hvilke svar Lene Espersen kan give om de mange læk i sagen.
"Jeg vil vide, hvad det er, som er blevet lækket. Jeg vil vide, om det har medført, at forhandlingsforløbet er blevet kompromitteret sådan, at det, der kommer ud af det, er tilrettet af lobbyer. Og så må vi tage stilling derfra. Det er lidt noget skidt," siger Per Dalgaard.
Han fortæller, at han ved mødet vil spørge om de mange læk, der har været i løbet af ACTA- forhandlingerne, og som han finder problematiske.
"Jeg synes, at det er rimelig træls, at det er sket, og spørgsmålet er, hvordan det stiller os i hele denne her sag. Jeg kan forstå, at enigheden om at holde dette forhandlingsoplæg inden for en forhandlingskreds ikke har kunnet efterleves," siger Per Dalgaard til Computerworld.
Hvad er blevet lækket?
Han fortæller, at Dansk Folkepartis standpunkt i forhold til ACTA-sagen afhænger af, hvad det egentlig er, som er blevet lækket.
"Det er jo kommet frem, at Danmark og USA stadig holder fast i det oprindelige (oplæg, red.), mens nogle af de andre lande, eksempelvis Belgien og Portugal, er blevet lidt svage i koderne. Og det er jo egentlig lidt kedeligt," siger Per Dalgaard.
Læk giver mudder
Per Dalgaard forklarer, at hovedprincipperne med ACTA-aftalen om at beskytte ophavsret er udmærket. Og det er heller ikke dette, han ser som sagens akilleshæl.
Derimod er problemet, at nogen ikke har kunnet holde kortene tæt til kroppen under forhandlingsforløbet.
Som udgangspunkt skal resultatet af ACTA-forhandlingerne, ifølge Per Dalgaard, naturligvis offentliggøres.
"Det er kun under forhandlingerne, at der har været et krav om, at tingene skulle holdes i den lukkede kreds. Og det finder jeg ganske naturligt. Man kan ikke midt i et forhandlingsforløb plapre ud med, hvad man nu har nået," siger Per Dalgaard.
Risiko for lobby-påvirkning
"For det vil jo medføre, at aktørerne eller interessenterne ude i samfundet påvirker de politikere, som forhandler halvvejs gennem forløbet. Det kan mudre processen, så man ender med noget, som nogle dygtige lobbyister har fået indført, mens andre ikke har," siger han.
Og for at undgå denne lobbypåvirkning er det vigtigt, at man i forhandlingsprocessen holder tæt omkring arbejdet og først offentliggør, hvad disse tiltag vil betyde i forhold til eksempelvis ophavsret, når arbejdet er færdigt, forklarer han.
"Jeg er ret sikker på, at politikerne skal forholde sig til det resultat, som forhandlingsgruppen er kommet frem til og kan komme med indspark, som kan medføre, at sagen skal tilbage til udvalg og nybehandles," siger han.
Så du hæfter dig ved, at offentligheden ikke skulle have informeret om det her?
"Ikke i forhandlingsforløbet. For overordnet set ved vi jo, hvad det handler om, altså noget ophavsretsmæssigt," siger Per Dalgaard.