Artikel top billede

(Foto: Lene Sekjær)

Intel: 2012 bliver et stort år for WiMAX

Den næste version af den mobile bredbånds-standard WiMAX vil blive udrullet fra 2012 og lover væsentlige hastighedsforbedringer.

Computerworld News Service: Chipgiganten Intel, der er en stor støtte bag tiltaget om at levere mobilt bredbånd via WiMAX til internetbrugere verden over, forventer, at den næste store version af teknologien vil blive udrullet fra 2012.

"Arbejdet på den nye standard vil være færdigt ved slutningen af i år," siger Rama Shukla, der er vice president og WiMAX-direktør hos Intel, under en pressekonference i Taipei.

Den nye Mobile WiMax-standard, 802.16m, vil erstatte 802.16e og tilbyde langt højere download- og upload-hastigheder. Den nye teknologi vil ifølge Intels data give brugerne en download-hastighed på op til 170 megabit per sekund og en upload-hastighed på op til 90 megabit per sekund, og vil være fuldt bagud-kompatibel med 802.16e.

Brugerne vil være i stand til at benytte forbindelsesstandarden selv ved rejsehastigheder på op til 350 kilometer i timen, fortæller Shukla.

Nuværende WiMAX-netværksoperatører tilbyder service-løsninger med download på 16 megabit per sekund og upload på fire megabit per sekund på 802.16e-netværk.

Konkurrerer på hastighed for at fastholde kunder

Det globale antal af WiMAX-abonnenter i år vurderes til at ligge på mellem seks og 10 millioner ført an af USA, Rusland og Japan. De fleste af disse brugere vil benytte WiMAX til internetforbindelse til bærbare.

"Vi iagttager et meget stærkt momentum inden for bærbare pc'er i dag," siger Rama Shukla.

Den tidligere 802.16d-version af WiMAX kaldes ikke "Mobile" WiMAX, da den var lavet til stationære enheder i stedet for bærbare enheder såsom håndholdte smartphones eller bærbare i eksempelvis et tog, der er i fart.

WiMAX konkurrerer med andre mobiltelefon-baserede trådløse standarder såsom HSPQ (high speed packet access) og LTE (long term evolution) om de trådløse data-tjenester. WiMAX har på nuværende tidspunkt den ulempe, at der mange steder først nu er ved at blive udrullet netværk, og at standarden endnu ikke dækker en væsentlig del af kloden til forskel for de normale mobilnetværk, der dækker meget af jordens befolkning.

I eksempelvis Taiwan dækker WiMAX-leverandøren Vmax Telecom kun Taipei, men virksomhedens netværk rækker ikke udover hovedstaden. Samtidig tilbyder øens største teleselskab, Chunghwa Telecom, HSPA i hele Taiwan.

WiMAX lover fremtidige download- og upload-hastigheder, der er væsentligt højere end hastighederne over det normale mobilnetværk, men andre dele af mobilindustrien arbejder hårdt på at øge ydelsen for at fastholde sine fordele.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere