Artikel top billede

Det er stadig usikkert, om nogen eksisterende telefon kan opgraderes til Windows Phone 7.

Windows Mobile-apps virker ikke på nye telefoner

Om eksisterende Windows Mobile-telefoner kan opgraderes til Phone 7, vides endnu ikke, men Microsoft afslører til gengæld, at de eksisterende apps ikke kan køre på de nye smartphones.

Computerworld News Service: Selvom Microsoft stadig ikke vil kommentere på, om eksisterende Windows Mobile-telefoner vil kunne opgraderes til Windows Phone 7, har virksomheden nu endelig afsløret, at de eksisterende applikationer ikke vil fungere på det nye smartphone-styresystem.

"For at levere det i udvikler-platformen, som udviklerne forventer, har vi været nødt til at ændre måden, hvorpå applikationerne programmeres. Det betyder blandt andet at tidligere Windows Mobile-applikationer ikke vil kunne køre på Windows Phone 7 Series," skriver Charlie Kindel, der er partner group program manager for Windows Phone applikations-platformen og udvikleroplevelsen hos Microsoft, i et blogindlæg.

Mere konkret skal årsagen findes i, at Microsoft har besluttet at benytte Silverlight og XNA som udviklingsplatforme til Windows Phone 7. Silverlight er Microsofts egen multimedia-platform, der konkurrerer med Adobes Flash. XNA er den platform, hvorpå der udvikles spil til Microsofts Xbox 360.

"Du bliver rigtig glad i dag, hvis du er Silverlight- eller XNA-udvikler," skriver Kindel. Det kan der være noget om, hvis man dømmer ud fra kommentarerne under og efter en session, hvor det var muligt at stille spørgsmål om nyheden via Twitter til holdet bag Windows Phone.

"Det er meget gode nyheder for enhver #silverlight- og #XNA-udvikler :)," skriver udvikleren Pawel Bojkowski på Twitter.

Johan van Mierlo, der er Microsoft MVP for Windows Mobile Devices, skriver også, at han er tilfreds med ændringen: "IMO er dette en god ting!"

Bevægelsen over til Silverlight bør ikke komme som nogen overraskelse for de fleste udviklere. "Microsoft har altid sagt:

"Lær at bruge Silverlight, det bliver et vigtigt udviklingsmiljø i fremtiden," påpeger Matt Rosoff, der er analytiker hos Directions on Microsoft, i et interview for nylig.

Derudover bemærker han, at Microsoft faktisk ikke har markedsført sin Windows Mobile 6.5 Marketplace særligt kraftigt. Det kan også have givet udviklerne et vink om, at der var ændringer på vej.

Kan nogen telefon opgraderes?

Microsoft derimod siger, at virksomheden endnu ikke helt forlader Windows Mobile-platformen.

"For at gøre det helt klart, så vil vi fortsat samarbejde med vores partnere om at levere nye apparater, der er baserede på Windows Mobile 6.5, og vi vil understøtte disse produkter i mange år fremover, så det er ikke sådan, at den ene produktlinjen slutter, så snart den næste begynder," forsikrer Kindel.

Hvad, der stadig er usikkert, er, om nogen som helst eksisterende telefon på markedet vil kunne opgraderes til Windows Phone 7?

Microsoft har holdt kortene tæt til kroppen, antageligvis fordi virksomheden ikke ønsker at risikere nedgang i salget af den nuværende generation af produkter frem til, når Windows Phone 7-produkterne rammer butikkerne senere i år.

Da der i torsdags blev stillet spørgsmål via Twitter, var der heller ingen, der kom tættere på noget svar. Der blev hovedsagligt givet svar, der blot gentog virksomhedens officielle tilbagemelding, hvilket er, at det ikke kan bekræftes, om brugerne vil kunne opgradere fra Windows Mobile 6.5.

Der blev også gentaget en anden vag tilbagemelding med hensyn til, om HTC HD2 vil kunne opgraderes.

"Vi har på nuværende tidspunkt ingen planer om at opgradere HTC HD2 til WP7," skrev Windows Phone 7-teamet på Twitter.

HD2 er en af de telefoner på markedet, der har den største skærm, og den kører Windows Mobile 6.5.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer