Artikel top billede

Skolernes test-system lukket ned - igen

Så skete det igen. Folkeskolens test-system er blevet lukket helt ned på grund af it-problemer.

Skolestyrelsen har valgt at lukke for de digitale test i folkeskolen.

Skolestyrelsen har taget beslutningen på grund af, at mange elever i går måtte kæmpe med lange svartider. Det skriver folkeskolen.dk

"Problemerne startede i går i forbindelse med bookning af eksaminer i biologi og geografi, der skal afholdes til sommer," fortæller Malte von Sehested, formand it-vejlederforeningen, til Computerworld.

"Der gik kun ganske kort tid, før det var umuligt at bestille tid til de enkelte elevers eksaminer."

"Nu har problemerne så også ramt læseprøverne. I forvejen kan mange børn være utrygge ved prøverne, og det forstærkes yderligere af de mange problemer, der hele tiden er med it-systemet. Så det er en alvorlig situation," siger han.

To uger uden problemer

Testene har været i gang i to uger, uden at der har været tekniske problemer, men gårsdagens læsetest trak systemet i hegnet.

Folkeskolen.dk beretter om en skole på Islands Brygge, hvor læsetesten trak tænder ud i 2. klasse.

Her ventede en del af eleverne i op til fem minutter på at få det første spørgsmål, og der var ventetider på flere minutter mellem opgaverne.

Det er firmaet COWI, der har ansvaret for at holde systemet i luften, og firmaet er nu i fuld gang med at se på årsagerne til de lange svartider.

COWI fejler igen

Folkeskoleeleverne og Skolestyrelsens tålmodighed med de digitale hjælpemidler har været hårdt prøvet de seneste år.

I sommer erkendte systemleverandøren COWI, at det var muligt at snyde med besvarelserne i folkeskolens digitale afgangsprøver.

Sidste sommer floppede den digitale generalprøve, og for to år siden ramlede det hele sammen for hundredvis af elever, der sad midt i eksamen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer