Artikel top billede

Forlag og nyhedsbureauer forbereder sig på iPad

Magasiner, tidsskrifter og nyheder på iPad'en kan blive hverdagen - når den engang kommer på gaden.

Computerworld News Service: Mens vi langsomt nærmer os lanceringen af Apples iPad, arbejder udviklerne febrilsk på at få deres applikationer klar til start, forbrugerne venter utålmodigt på at kunne forudbestille apparatet, og forlagene gør deres forberedelser.

Apple har offentliggjort, at dens iBookstore vil sælge e-bøger, men det ser ud til, at udgivere af tidsskrifter hver især selv må arrangere planer.

Mandag afslørede et lækket dokument forlaget Condé Nasts planer om en gradvis udrulning af dens tidsskifter i form af e-magasiner til iPad.

Forlaget har allerede en iPhone app og et udviklingsteam til dets mandemagasin GQ, og det virker sandsynligt, at det samme grundlæggende format (artikler og billeder fra magasinet plus ekstra indhold eksklusivt til app'en) vil blive brugt til iPad'en.

Med Condé Nasts normale udgivelsesfrekvens vil e-magasinet GQ til iPad udkomme på et tidspunkt i april, mens Vanity Fair og Wired vil udkomme i juni og The New Yorker sidst på sommeren eller til efteråret. (Wired har allerede fremvist en potentiel prototype, der er bygget i Adobe Flash.)

Priserne vil i første omgang variere afhængigt af annoncørerne og antallet af abonnenter. Om forlaget vil udvide med andre e-magasiner vil afhænge af succesen med disse indledende produktudbud.

AP vil rette på faldende medie-salg

Samtidig har Associated Press offentliggjort oprettelsen af en ny forretningsenhed ved navn AP Gateway til marketing og udvikling af digitale produkter.

AP tilbyder på nuværende tidspunkt en applikation til iPhone og vil benytte denne nye division til at udvide med flere applikationer til smartphones og andre apparater samt til at udvikle og administrere nyt indhold til specifikke begivenheder som for eksempel De Olympiske Vinterlege).

Der er allerede en applikation på vej til iPad, og selvom der endnu ikke er nogen håndfaste detaljer om priser, nævner senior vice president og chief revenue officer hos AP, Jane Seagrave, at applikationen muligvis vil starte som en gratis tjeneste.

Det er nye toner fra Associated Press i forhold til generering af omsætning. Tidligere har virksomheden næsten udelukkende været afhængig af betaling for dens nyheder fra aviser, tv-selskaber og andre medier.

Med et forventet fald i omsætning fra dette område på seks procent ifølge regnskabet fra 2009 leger AP nu med kreative, nye måder at øge sin omsætning - og for første gang med at hjælpe mindre aviser med at levere indhold i stedet for den anden vej rundt.

Der er ingen tvivl om, at dette kun er den første bølge af iPad-relaterede udgivelser, og AP og Condé Nast ser ud til at komme godt fra start.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere