Artikel top billede

SPARCstation 10 og Per Mejdal Rasmussen fra it-afdelingen i Institut for elektroniske systemer ved Aalborg Universitet, har haft god tid til at vænne sig til hinanden.

Gammel SPARC-server slår stadig gnister i Aalborg

Danmarks ældste server: SPARCstation 10-serveren fra Sun har kørt på Aalborg Universitet i snart 17 år. Og det gør den endnu.

Selvom der er sne på skorstenen, kan der godt være ild i pejsen - som mænd, der har nået en vis alder, ofte hævder.

Og havde den gamle server på Aalborg Universitet kunnet tale, ville den med al mulig rimelighed også kunne fremføre denne påstand.

For nok er mange år passeret, siden SPARCstation 10-serveren første gang blev sluttet til el-nettet. Men opgaverne har den løst så upåklageligt, at skiftende it-folk aldrig har fundet anledning til at tage livet af det gamle kræ.

Det er Institut for elektroniske systemer ved Aalborg Universitet, der lægger lokaler til den geriatriske server fra Sun Microsystems.

Den Unix-baserede SPARCstation 10 er en flerprocessor-maskine fra 1992. Den afløste Sun's første SPARCstation 1, også kendt som Sun 4/60, der blev introduceret i 1989.

Pris: Beskedne 70.000 kroner
Hos it-fyrene i Aalborg lyder SPARCstation 10 navnet Zaz, fortæller Per Mejdal Rasmussen fra it-afdelingen, som har sendt sit bud ind i konkurrencen om at finde Danmarks ældste server.

"Den er leveret fra ICL Data 1. juni 1993. Vi fik den for bare 70.000 kroner, fordi det var en opgradering fra en SPARC 1," siger han.

Den kører i dag primært instituttets request-system, help@es.aau.dk, og nogle få licens-servere.

"Den bruger ikke nævneværdig meget strøm, den fylder ikke så meget. Og den kører stadig, fordi den fungerer fint," siger Per Mejdal Rasmussen.

Har din virksomhed landets ældste, fungerende server? Så har du nu chancen for at få skiftet bæstet ud med Dells spritnye, energirigtige R610-server til en værdi af 25.000 kroner, kvit og frit leveret fra Dell. Vi kårer en vinder først i marts 2010. Læs om konkurrencen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere