Artikel top billede

Foto: Claus Thorsted

It-ordførerne klør sig i nakken: Charlotte hvem?

Mange Christiansborg-politikere har i dag kastet sig over søgemaskinerne for at finde ud af, hvem den nye videnskabsminister er. Oppositionen undrer sig over valget af den nye minister.

Den nyudnævnte videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens kommende kolleger på Christiansborg kender tilsyneladende intet til hende, inden hun for alvor trækker i arbejdstøjet.

"Jeg må indrømme, at jeg aldrig har mødt den nye minister, men hun lyder på papiret som en spændende dame, fordi hun kommer fra erhvervslivet. Helge Sander gjorde meget som minister, men hun (Charlotte Sahl-Madsen, red.) kan trække Danmark det sidste stykke i samspil med erhvervslivet," siger Michael Aastrup-Jensen, it-ordfører i Venstre.

Måske skal han selv afløses som it-ordfører, fordi der i kølvandet på dagens store ministerrokade også kommer en ordfører-rokade i regeringspartiet Venstre.

Også i det andet regeringsbærende parti, Det Konservative Folkeparti, hvor Jørgen Lundsgaard tiltrådte som it-ordfører for et halvt år siden, vil der komme en ordfører-rokade inden længe.

Oppositionen på søgemaskinerne

It-ordførerne hos de største oppositionspartier, Socialdemokraterne og SF, undrer sig over udnævnelsen af den nye videnskabsminister, hvor Lykke Friis (V) og Malou Aamund længe stod som de store favoritter til posten.

Både Yildiz Akdogan (S) og Hanne Agersnap (SF) byder dog den nye minister velkommen til Christiansborg, efter de selv har haft gang i søgemaskinerne for at indhente informationer om Charlotte Sahl-Madsen.

"Jeg var ret overrasket, fordi jeg overhovedet ikke kender hende. Men jeg synes, hun lyder som et spændende valg. Selv om hun kommer med en forskningsmæssig baggrund fra Danfoss, håber jeg på, at hun prioriterer it- og telebranchen noget højere end forgængeren på posten," siger Socialdemokraternes it-politiske ordfører, Yildiz Akdogan.

Hun peger på, at der med Højhastighedskomiteens rapport fra januar er masser af arbejdsopgaver at tage fat på, og at Charlotte Sahl-Madsen samtidig ikke skal ignorere det arbejde, som forhenværende videnskabsminister Helge Sander har lagt sine kræfter i.

"Man kan sige meget om Helge Sander, men han var da i hvert fald kommet i en eller anden form for rutine efter sine mange år på posten. Så det bliver spændende at se, hvordan den nye videnskabsminister vægter mellem forskning og it og tele," siger Yildiz Akdogan.

Håber på flyvende start

Også Hanne Agersnap fra SF peger på Højhastighedskomiteens rapport som den nye videnskabsministers kommende arbejdsredskab blandt flere problemer i it-Danmark.

SF's it-politiske ordfører fremhæver desuden, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen tidligere har siddet i en tænketank under Videnskabsministeriet, men endnu ikke har vist officiel interesse for it- og telebranchen.

"Vi mangler at se, om it-området er noget, hun brænder for på den nødvendige måde. For det er jo en kanonvigtig branche, der kræver stor opmærksomhed. Vi har blandt andet uløste punkter med hensyn til konkurrencesituationen og ikke mindst it-kompetencerne, så der er mange områder, den nye videnskabsminister skal løfte i den nærmeste fremtid," siger Hanne Agersnap.

Den 19. marts mødes it-ordførerne med videnskabsministeren for at diskutere de fremtidige planer med de åbne standarder - herunder OOXML og ODF - og det arbejde har krævet en stor arbejdsindsats for it-ordførerne at sætte sig ind.

"Jeg håber, hun kan komme flyvende fra start, selv om det er et kompliceret stofområde. Man kan jo kun håbe, at hun overrasker positivt," lyder det fra Hanne Agersnap.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere