Alle de store softwareleverandørers licensbetingelser skaber rig lejlighed for misforståelser. Hvis man som softwarekunde ikke er godt inde i betingelserne, kan man ende med at betale store ekstrabeløb til softwareleverandørerne.
Softwarelicenser på virtuelle maskiner?
Anvender man virtualiseringssoftware er der ekstra god grund til at sætte sig ind i licensbetingelserne.
Softwareleverandørernes egne sælgere og partnere kan nemig også misforstå licensbetingelserne.
Til nedenstående regnestykke skal man slå op i tre forskellige licensberegningstabeller og dertil den egentlige prisliste. Derudover kræver en korrekt udregning også forståelse for teknologien, der ligger under selve softwaren.
Eksempelvis virtualiseringsteknologi som VMware, HPVM, Solaris Domains og PowerVM fra IBM. Nogle leverandører skelner mellem 'hard partitioning' eller 'soft partitioning'. Ved 'soft partitioning' betaler man for alle fysiske CPU cores i maskinen, og ved 'hard partitioning' betaler man kun for de CPU cores, som er i partitionen/den virtuelle maskine.
"Der var to stykker 48-vejs maskiner der hver havde 18 virtuelle maskiner kørende. Der er tale om såkaldt hard partitioning. Hver CPU Core koster 0,75 licenser. Det vil sige, at du skal betale for summen af CPU'er på de 18 virtuelle maskiner x 2 maskiner x 0,75 licenser per CPU. Der er 48 Cores på hver maskine x 2 maskiner x 0,75 licenser, altså 72 licenser i alt.
En sælger forstod ikke partitioneringsreglerne, så han kom frem til et meget større antal licenser: 18 virtuelle maskiner x 48 CPU cores x 2 maskiner x 0.75 licenser. Altså 18 x 72 licenser, hvilket giver 1296 licenser."
Kilde ønsker anonymitet
Kan vi stadig anvende et modul?
Fortolkningen af licensbetingelser og rettigheder kan føre til langvarige drøftelser mellem en amerikansk softwareleverandør og leverandørens danske datterselskab.
Imens kan kunden så vente på en afklaring.
"Vi havde en sag med en leverandør, hvor vi brugte meget, meget lang tid på at finde ud af, om det modul vi benyttede, var omfattet af den aftale vi havde.
Leverandøren havde nemlig i mellemtiden lavet om på produktporteføljen, så modulet nu var et selvstændigt produkt. Vi var i tvivl om, hvorvidt vi stadig var berettigede til at bruge det pågældende modul i forhold til den aftale, vi havde indgået.
Der gik meget lang tid inden vi fik svaret.
Den danske afdeling hos softwareleverandøren mente en ting, mens det amerikanske moderselskab var meget lange i spyttet. Det endte til sidst med, at det danske datterselskab måtte bøje hovedet og følge hvad det amerikanske moderselskab mente. Det endte med en beslutning, der var til ugunst for PenSam. Vi skulle betale et betragteligt ekstrabeløb."
Klaus Kvorning Hansen, PenSam
Er bilister databasebrugere?
Vejdirektoratet-sagen blev en sag i medierne, blandt andet fordi kunden og leverandøren havde forskellige opfattelser af, hvad en bruger er.
Oracle mener, at bilisterne der aflæser vejskiltene, som fødes af oplysninger fra en Oracle-database også er brugere af Oracle-databasen.
Den opfattelse havde Vejdirektoratet ikke. De opfattede brugere som dem, der anvendte databasen direkte.
Sagen endte med, at Vejdirektoratet skulle betale processor-licenser i stedet for de billigere Named User Plus-licenser.
Processor-licenser anvendes ifølge Oracles licensguide i miljøer, hvor antallet af brugere ikke kan optælles, blandt andet på internettet. Og altså også for vejskilte.
Som det hedder i andet tillæg til den endelige rapport vedrørende Oracles licens-audit af Vejdirektoratet:
"De (serverne, red.) behandler og arkiverer data fra kontrol og målestationen placeret ved motorvejen. Da informationen ses på skærmene af et utælleligt antal bilister, er processor-licenser blevet tildelt."
Ifølge Oracle giver informationen fra databasen via vejskiltene værdi for bilisterne og de er dermed databasebrugere.
Hvor mange processorer bruger et virtualiseret program?
Hvis kravene fra en softwareleverandør er helt urimelige, kan man vælge at udskifte software-produktet. Det kræver dog, at det er relativt enkelt og ikke kræver en større migrering. I nogle tilfælde kan kunden være så heldig, at det er enkelt at udskifte et softwareprodukt med et andet.
"For et par år siden anvendte virksomheden et IBM-produkt. På et tidspunkt blev virksomheden udsat for en licensaudit fra IBM.
Der var to sølle programmer, der kørte på IBM-produktet. Maskinen de kørte på var voldsomt virtualiseret og havde 82 CPU'er.
De to programmer brugte måske 2 CPU'er, men IBM ville have licens for alle 82 CPU'er.
Det tog en af virksomhedens programmører en halv dag at lægge funktionaliteten over i en anden leverandørs produkt. Det gjorde basalt set det samme og så kunne virksomheden udfase IBM-produktet. Det sparede virksomheden for et millionbeløb.
Kilde ønsker anonymitet
Forskel på Office-pakker
Når man installerer software, er der grund til at være ekstra omhyggelig med at installere præcist hvad man betaler for.
"Office Pro giver adgang til brug af Access-databasen. Selvom en virksomhed ikke anvender Access, men installerer Office fra et Office Pro-medie, så vil en licens-audit tælle det som en Office Pro-installation.
Hvis der er omkring kr. 1000 til forskel mellem Office og en Office Pro, så bliver det en meget stor ekstrabetaling, hvis man har flere tusinde installationer. Jeg kender til en sag, hvor en virksomhed havde installeret flere tusinde Office Pro, men ikke anvendte Access og blev mødt af et stort millionkrav."
Kilde ønsker anonymitet
Default-installation af dyr udgave
En ofte forekommende licens-tvist bunder ikke decideret i licensbetingelserne, men i forkerte software-installationer.
Ved installation af en Oracle-database bliver den dyre Enterprise Edition valgt som standard, hvis man ikke aktivt går ind og vælger fra. Samtidig vil en installation af Enterprise Edition også automatisk installere en række features som Partitioning, hvilket der skal betales ekstra for, medmindre man aktivt vælger dem fra.
"Selv i store virksomheder sker det, at installationen af en Oracle-database foretages uden at det vurderes, om det reelt er en Enterprise Edition med alle features, der skal installeres, eller om en Standard Edition vil være nok. Og om der nu engang kun er betalt for en Standard Edition. Der er masser af eksempler på, at konsulenter fra alle mulige steder blot trykker retur, retur, retur ved installation. De har blot fået besked på, at de skal installere Oracle-databasen og så har de fået en skive hvor begge udgaver ligger på.
Der var et større avishus, hvor de var kommet til at installere Enterprise Edition af databasen, da det er default ved installation. De havde dog kun betalt for Standard Edition. Det er så spørgsmålet, hvor tydeligt det var kommunikeret fra indkøb, at teknikerne kun skulle installere Standard Edition. Og om indkøbsafdelingen var klar over forskellene, men teknikerne var rasende, da Oracle kom med et voldsomt krav om ekstrabetaling."
Mogens Nørgaard, Miracle AS
