Finansministeriet har en gammeldags måde at anskue offentlig it-udvikling på med store, uoverskuelige kravspecifikationer, der uvilkårligt fører til det ene skandaleramte it-projekt efter det andet.
Nogenlunde sådan kan forhenværende kontorchef Christian Lanng i IT- og Telestyrelsen udtalelser til Computerworld, om to forskellige agendaer i Videnskabsministeriet og Finansministeriet tolkes.
Finansministeriets digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen kan dog ikke genkende billedet af to forskellige dagsordener i Videnskabsministeriet og Finansministeriet, og at sidstnævnte på nogen måde skulle sætte sig tungt og bureaukratisk på de offentlige myndigheders it-udvikling.
"Finansministeriet har et glimrende samarbejde med Videnskabsministeriet på en lang række områder, og det er generelt meget få it-projekter i offentlige myndigheder, som Finansministeriet er direkte involveret i," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.
Han er sammen med en række it-kyndige kolleger hos i Videnskabsministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet ved at lægge de sidste hænder på en større it-udredning til regeringen.
Udredningen omhandler blandt andet netop årsagerne til konstante budget- og tidsoverskridelser i statens knap fem milliarder årlige it-budget, der er fordelt nogenlunde ligeligt mellem drift og udvikling.
It-udredningen bliver offentliggjort inden for de næste par måneder, og Lars Frelle-Petersen ønsker ikke at sige for meget om det igangværende rapport-arbejde.
Ingen modeller er hellige køer
Han fortæller dog, at en af - de ikke overraskende - konklusioner i udredningen er, at det offentlige ikke er god nok til at håndtere store it-projekter.
"Samlet set har vi i det offentlige brug for at blive mere professionelle til at håndtere it-projekter. Det tror jeg, vi alle kan blive enige om."
"Og derfor kan det måske være en god idé at kigge på, hvordan større private virksomheder lykkedes med større it-projekter," fortæller Lars Frelle-Petersen, som også oplyser, at Finansministeriet blandt andet har talt med virksomheder som Danske Bank, Dong, Novo Nordisk og Nykredit i forbindelse med udredningen.
Lars Frelle-Petersen vil dog ikke entydigt pege på, hvad han kalder hypede begreber som agile metoder og cloud computing, som hellige køer eller systemnøgler til at løse de forsinkede og dyre projekter, fordi det offentlige indtil videre har blandede - omend sparsomme - erfaringer med agile projekter.
Et af Christian Lanngs centrale kritikpunkter går ellers på, at Finansministeriet er henholdende med at få sparket agile udviklingsprojekter i gang, når nu projekter udviklet efter den såkaldte vandfaldsmodel med stærkt faseinddelte moduler fejler gang på gang.
"Jeg er pragmatisk med hensyn til udviklingsmodeller og bestemt ikke nogen fan af vandfaldsmodeller. Men erfaringerne viser, at det også kan gå rigtig galt med både tid og penge i agile projekter," siger Lars Frelle-Petersen.
Han fremhæver Kort- og Matrikelstyrelsens miniMAX-projekt, som et af de offentlige projekter baseret på agile metoder, hvor både tid og penge løb ud over de planlagte rammer.
Ifølge Lars Frelle-Petersen har store danske virksomheder i Finansministeriets kommende udredning heller ikke peget på agile metoder som svaret på alle problemer med de offentlige it-projekter.
Myndighederne kaster sig næsten altid over vandfaldsmodel
Han hævder i samme åndedrag, at ikke alle vandfaldsprojekter nødvendigvis går galt.
Finansministeriets digitaliseringschef erkender dog, at agile fremgangsmåder i lighed med andre alternative metoder kan bidrage til at sikre både mere effektive offentlige it-projekter og åbne døren for, at mindre danske virksomheder også kan komme med på de offentlige udbud.
Samtidig fastslår han, at der i de nuværende udbudsregler ikke er nogen som helst hindringer for, at det offentlige benytter agile eller andre udviklingsmetoder.
I dag er det helt op til det enkelte ministerium eller styrelse at vælge, hvilken udviklingsmodel de nu finder bedst til at løse et pågældende it-projekt med.
Men da agile metoder i høj grad kræver erfarne projektledere og projektejere (det vil sige de offentlige kunder), ender det ofte med, at stort set alle offentlige myndigheder reelt hopper tilbage til vandfaldsmodellen som styringsværktøj.
Dårlig erfaring med it-leverandørerne
Lars Frelle-Petersen fremhæver tre årsager til, at det hænger sådan sammen.
Først og fremmest skyldes det, at statslige institutioner i gennemsnit har lidt over 80 medarbejdere, og så er det måske ikke it-projektledelse, der står øverst på dagsordenen.
Dernæst er større it-projekter ikke en disciplin, der bliver gennemført én gang om ugen. Der kan derimod gå år mellem, at en myndighed kaster sig ud i et storstilet it-projekt, og myndighederne mangler på den baggrund erfaring.
Sidst påpeger Lars Frelle-Petersen, at mange myndigheder historisk set har dårlige erfaringer med it-leverandører evne til at levere det ønskede.
Derfor har myndighederne en tendens til at udarbejde mere detaljerede kravspecifikationer end nødvendigt af nervøsitet for, at leverandøren ellers ikke kan styres, og myndigheden ikke får leveret præcist det produkt, som myndigheden har brug for.
"Ingen anbefaler vandfaldsmodellen, men mange myndigheder bruger den," siger Lars Frelle-Petersen.
For mange konsulenter fordærver projekterne
Når de lokale myndigheder nu selv skal stå for it-styringen, indskyder Lars Frelle-Petersen, at der er "rum for forbedringer" med hensyn til it-kompetencerne ude på de offentlige kontorer.
Det vil på jævnt dansk sige, at det offentlige generelt er for dårligt uddannet til selv at administrere it-projekter.
Men paradoksalt nok har ministerier og styrelser heller ikke haft den store gavn af mange dyre, eksterne konsulenter igennem årerne.
"Vi kan i vores udredning konstatere, at rigtig mange offentlige projekter er blevet rådgivet af et større antal konsulenter, og vi må jo konstatere at deres rådgivning jo ikke ligefrem har ført til bedre projekter," siger Lars Frelle-Petersen, som tilføjer, at det offentlige ikke ligefrem har brugt for få eksterne konsulenter til at få løst opgaverne.
Om løsningen på problemstillingen med dårligt uddannede offentlige medarbejdere og dyre, nytteløse konsulenter kunne være et såkaldt "it-rejsehold", der kan tage rundt til de offentlige myndigheder og hjælpe til med projekter, vil Lars Frelle-Petersen ikke spekulere i på nuværende tidspunkt.
Han nævner dog, at flere scenarier med hensyn til forbedring af it-kompetencerne i myndighederne er i spil i it-udredningen til regeringen.