Indhold
Antivirus-programmet Trend Micro Mobile Security lanceres i dag i en version til Microsoft Windows Mobile for Smartphone 2003.
I januar kommer versioner til Symbian 7.0, Microsoft Windows Mobile 2003 Pocket PC Phone Edition og Microsoft Windows Mobile 2003 Second Edition.
Alle versioner er gratis indtil 30. juni 2005. Priser og købsbetingelser efter dette tidspunkt kendes endnu ikke.
Programmet kan scanne for orme og vira på normal vis. Der er også en antispam-funktion, der kan blokere for uønskede SMS'er.
Ifølge ComputerSweden vil Trend forsyne programmet med firewall og kryptering i senere udgaver.
Symantec og F-Secure har tidligere annonceret lignende produkter, der dog ikke er gratis.