Artikel top billede

Kommuner var advaret imod it-udbudsfusk

Kommuner har overhørt advarsler imod it-udbudsfusk helt tilbage fra 2003. Desuden er der blevet set stort på en vejledning fra Konkurrencestyrelsen.

De danske kommuner er af flere omgange blev advaret mod at undlade at gå i udbud på KMD's systemer.

Første gang var helt tilbage i 2003, da Computerworld kunne afsløre, at Bornholms Regionskommune brød EU's udbudsregler.

Kommunen gik ikke i udbud med en it-ordre, der fulgte af den administrative sammenlægning af øens fem kommuner og amtet i januar 2003.

I stedet gav kommunen ordren på 20 millioner kroner for sammenlægningen og 16 millioner årligt i drift til og med 2006 til KMD, skrev Computerworld dengang.

Ved den lejlighed forsikrede daværende finanspolitisk ordfører og næstformand i skatteudvalget Kristian Jensen (V) følgende:

"Jeg vil nu sørge for, at det indskærpes over for kommunerne, at reglerne for EU-udbud og licitationer også skal overholdes i forbindelse med strukturreformen. Jeg vil sikre, at vi fra regeringens side får sendt det utvetydigt klare signal til kommunerne."

Om kommunerne ikke forstod signalet - eller signalet ikke var så utvetydigt, som den nu tidligere skatteminister og nuværende gruppeformand for Venstre degang beskrev det - skal være usagt. Men fakta er i hvert fald, at få år efter havner problematikken igen i medierne.

Konkurrenter advarer

Denne gang et det it-mediet Version2, der kaster sig over nogle af de første kommuner, der går over til KMD's Opus-system.

Her råber en række konkurrenter til KMD vagt i gevær.

Men de pågældende kommuner afviser blankt, at der skulle være tale om udbudsfusk.

Den ene af kommunerne, Aabenraa Kommune, har efterfølgende erkendt, at det ikke passede. Den burde være gået i udbud.

I øvrigt rådgav KMD dengang kommunen til ikke at gå i udbud.

Vejledning i høring hos KL

Det er påfaldende, at der i disse artikler fra KL's side tales om travlhed i forhold til kommunalreformen.

For i kølvandet på Computerworlds artikler fra 2003 om Bornholms Regionskommune lovede daværende vicedirektør i Konkurrencestyrelsen at lave retningslinjer for udbud i forbindelse med netop kommunesammenlægningen.

Retningslinjerne så dagens lys i 2004 og kan læses her.

Men forinden var vejledningen i høring hos KL samt i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledningen blev samtidig godkendt af regeringens økonomiudvalg i december 2004, oplyser Konkurrencestyrelsen til Computerworld.

Men heller ikke anden omgang af fokus på de manglende udbud - eller vejledningen - har rykket noget.

Nu hver tredje kommune

For i november 2009 kunne både Børsen og Computerworld beskrive, at mere end hver tredje kommune har undladt at gå i udbud stik imod reglerne.

Siden har Computerworld afsløret, hvordan kommuner hemmeligholdt fuskeriet: Mødereferater, notater og mails fra beslutningsprocessen var pludselig pist væk.

Desuden blev det afsløret, at kommunale topfolk har været alt for tæt på leverandøreren KMD og eksempelvis taget imod koncert-rejser.

Samtidig er KMD's strukturelle magtgreb på kommunerne efter salget til kapitalfonden EQT, hvor KMD's priser til udbudskommuner og ikke-udbudskommuner har været under lup, blevet synliggjort.

Det samlede fuskeri har kostet skatteyderne op imod 200 millioner kroner, samt at et beløb på op imod to milliarder kroner er blevet unddraget udbud.

I kølvandet på en kendelse i Klagenævn for Udbud ved årsskiftet til 2010 har flere kommuner iøvrigt selv erkendt, at de burde være gået i udbud.

De samme kommuner ønsker dog ikke efter den ny erkendelse at bryde kontrakten med KMD og gå i udbud, da det vil koste borgerne ekstra skattekroner i erstatning for kontraktbrud.

Venstre har nu bedt Tilsynsrådet kigge på sagen for at se, om embedsmændene har handlet efter reglerne i forvaltnings og offentlighedsloven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere